De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Øerne
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 148
UDK: 338(489)dan St.F.
3. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OVERGADES SÆBESYDERI 1 ODENSE
ODENSE
OLIEMØLLES
OG CARL PETERSENS FABRIKER
Renlighed er en god Ting«, sagde Kællingen, men den tvetydige Anvendelse
af denne gode Theori, som det ældgamle danske Mundheld tillægger hende,
kaster unægtelig et noget ejendommeligt Lys over hin fjerne Tids Praksis. Det er
da ret, som om der til Reformationens Renselse af Sindene symbolsk maatte føjes
et ydre Tvætte-Middel for Legemet, at Sæbe først kommer almindelig i Brug her-
hjemme henimod det store Renuisscince-Aurhundredes Midte. Den blev da indføl t
fra Holland, hvor Tilvirkningen af blød, saakaldet »grøn Sæbe« formelig var sat i
System med stadsautoriserede Vragere (Körmestre), som stemplede Varen for Eks-
portens Skyld. Efter dette Mønster fik Danmark i Kjøbenhavn sit første Sæbesyderi
1616 — og fire Aar efter sin første Oliemølle. I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede
har allerede Hovedstaden 3 Sæbeværker med tilhørende Oliemøller.
En Tid lang var disse kjøbenhavnske Sæbesyderier ene om at forsyne Danmark,
men omkring Midten af det forforrige Aarhundrede mylrer der ligefrem Sæbeværker
frem over hele Landet. Og 1753 faar da ogsaa Odense sit, idet Peter von Westen
Eilschov, en Halv-Onkel til det danske Sprogs navnkundige Fornyer, fik kgl. Pri-
vilegium paa Anlæget af et saadant sammen med Wolradt Holm. Peter Eilschov,
der snart efter blev Eneejer, var ret en Købmand i den gamle Stil: han forstod den
Kunst at knibe paa Skillingen, og han forstod ligesaa vel at lade Daleren springe:
ved sin Død skænkede han Set. Knuds Kirke dens statelige Spir og Staden de store
Legaler, som dens Fattige nyder godt af den Dag i Dag.