De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

124 ODENSE OLIEMØLLES OG CARL PETERSENS FABRIKER Efter hans og hans Enkes Død skiftede Sæbeværket flere Gange Ejer, til det i 1868 overtoges af Raadmand Adolf Boesen. Imidlertid havde i Begyndelsen af 50erne Købmand Peder Rasmussen af Odense paa en Parcel af den store Ejendom Marienlund, nord for Staden, opført en Olie- mølle, der blev dreven med Vind. Denne Mølle, der hurtig var bleven et godt Aktiv, blev i Slutningen af 1873 solgt til Handelsfuldmægtig Albert Sachs, der endnu den Dag i Dag er knyttet til Forretningen som Direktør i Kjøbenhavn. Inden Sachs imidlertid havde faaet Skøde paa Stedet, fik han dannet et Aktieselskab under Navn af »Odense Oliemølle«, som den 6. Januar 1874 overtog Møllen. Første Juledag 1878 brændte imidlertid denne Mølle, og den Standsning i Virk- somheden, som herved foraarsagedes, gav ganske naturlig Anledning til at tage under Overvejelse, om det ikke vilde stemme bedst med Tidens Krav at opføre en moderne Dampmølle i den nedbrændte Vindmølles Sted. Man bestemte sig for Dampmøllen, men inden denne blev aabnet for Driften, kom man ogsaa ind paa Planer om at knytte den ny Mølle sammen med Sæbesyderiet i Overgade, og den 2. Januar 1880 star- tedes derpaa et nyt Aktieselskab: »Overgades Sæbesyderi og Odense Oliemølle«, som fra nævnte Dato overtog begge Fabrikanlægene med en begyndende Aktiekapital paa 50,000 Kr. og en Garantifond paa 25,000 Kr. Dette nye Foretagende gik efterhaanden saa godt frem, at Lederne fik Lyst til at prøve, om det ikke kunde faa Indpas i Hovedstaden. Det var et vanskeligt For- søg overfor de gamle og højtansete Firmaer, men ved Grosserer Even Nielsens Hjælp lykkedes det. Man blev imidlertid ikke staaende derved, men da Ejeren af Carl Petersens Oliemølle og Sæbefabrik i Kjøbenhavn vilde sælge Fabriken, købtes denne i Slutningen af 1895, hvorpaa der den 14. Februar 1896 stiftedes et helt nyt Aktieselskab under Navn af »Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabriker« med en Aktiekapital af 500,000 (nu 700,000) Kr. I Spidsen herfor traadte en Bestyrelse, be- staaende af Etatsraad E. F. Esmann, Formand (ved sin Død afløst af Grosserer C. H. Schnakenburg), Kancelliraad N. A. Jørgensen, Forlagsboghandler, Godsejer Chr. Milo (f. T. Formand), Grosserer Even Nielsen og Overretssagfører L. Zeuthen. Kort efter overtog Købmand P. M. Waidtløw, som lige fra Begyndelsen havde været en af de Ledende ved Virksomheden i Odense, Stillingen som Førstedirektør med Sæde i Kjøbenhavn, medens Forretningsførelsen for Odense-Afdelingen blev betroet hans Søn, Georg Waidtløw. I 1896 nedbrændte alle Lagerbygningerne i den gamle Sæbesydergaard Overgade 58, i 1901 Forhuset med Sæbesyderiet og i 1905 Fabriken paa Lyngbyvej. Bygnin- gerne har genrejst sig i statelig og praktisk Skikkelse som en ny Fugl Phøniks af de gamles Aske. Allerede 1798 kunde Gleim synge: »Alle muntren Seifensieder sind verschwunden aus der Welt«, og hele den Poesi, som vor danske Digter, Vilhelm Bergsøe, endnu langt senere fandt i Magstrædes gamle Sæbesyderi, den »sorte Hane«, er længst for- svunden i Odenses Overgade som i selve Hovedstaden. Men til Gengæld har Landet i et moderne F'abriks-Foretagende som det, her er Tale om, vundet et virkeligt Stykke Storindustri paa teknisk Højde med det bedste i Tiden.