De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

144 AKTIESELSKABET MUNKE MØLLE VALSELOFT 114). Selskabet havde imidlertid ikke Held hævdede den dog under alle Omveks- linger sin gode »Position«, om vi saa maa sige, med saa stor Sikkerhed, at Munke Mølle kom til at overleve baade Set. Knuds Kloster og samtlige Odense Munkeordener, ja helt langt op i det 19. Aarhundrede stod der endnu stadig paa den gamle Grund, der naturligvis forlængst var gaaet over i Privateje, en Vandmølle som fordum — nu selvfølgelig en Bygning og et Maleværk efter Tidens Krav! Møllens sidste Privatejer, Direktør F. Krag, forsøgte endyderligere at ud- vide og udvikle Driften: der var just i hine Aar, Begyndelsen af 70erne, kommet en stor Meleksport fra Dan- mark i Gang — men saa blev Ejen- dommen i 1873 købf af et paa Bier- freunds Initiativ nystartet Aktieselskab med en Aktiekapital paa 300,000 Kr. Den gamle Vandmølle med Jorderne blev bortforpagte!, og den af Krag syd for Møllen nysopførte Bygning blev indrettet til Klædefabrik (jfr. Ar- tiklen om Gustav Krüger & Co. Side med sig, og i 1881 bortsolgtes derfor Kornmøllen, hvorved Aktiekapitalen kunde reduceres til det halve. Den 1. Maj 1881, altsaa netop i Aar (1906) for 25 Aar siden, tiltraadte den nye Køber, Møller J. P. Petersen, — og dermed begynder Munke Mølles moderne Æra. Møllen var den Gang ved Siden af at drive Grovmølleri indrettet til Formaling af Hvede efter det da almindelig brugte franske System med Kværne og sekskantede Sigter. Aaens Vandkraft blev, som fra Arilds Tid af, benyttet, idet Møllen dreves af et 16 Hestes Vandhjul og en 20 Hestes Turbine. Der sigtedes paa denne Vis (foruden Grovmalingen) c. 12,000 Tdr. Hvede aarlig. J. P. Petersen lod nu straks Møllen bygge om efter det da nylig opfundne saakaldte Dismembrator-System og forsynede den med de ogsaa da nylig opfundne Centrifugalsigter. Ved Indlæggelse af en 50 Hestes Turbine i Stedet for Vandhjulet sattes endelig Møllens Formalingsevne op til meget over det dobbelte. Da desuagtet Kundekredsen steg betydelig stærkere end Produktionen, og Vand- kraften om Sommeren ret ofte viste sig for lille til at udvide Driften yderligere, blev efter nogle Aars Forløb Møllen forsynet med et 50 Hestes Dampanlæg og samtidig ombygget efter det i Mellemtiden fremkomne Riffelvalse-System. Nogle Aar senere igen forøgedes paany Drivkraften med nye Turbine-Indlæg. Men heller ikke disse Forøgelser af Bedriftens Produktionsevne forslog til den voksende Afsætning af Møl- lens Fabrikata — og i Aar 1900 gik man derfor over til at ombygge Møllen til