De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 ODENSE kæmpet ved sine Brødres Side i St. Albans Kirke, men var sluppet derfra med Livet. Han indkaldte i den Anledning 12 Benediktinermunke fra England, der grundede det store St. Knuds Kloster Syd for Flakhaven, paa Skrænten ned mod Aaen. Munkene her fik straks store Gaver af Erik Ejegod og senere Konger. En af dem, Erik Lam, endte endog sine Dage som Munk i Klosteret, der paa alle Maader udstyredes med Forrettigheder. Men dette vakte Misundelse hos Præsteskabet i Byen, og det er ret sandsynligt, at den Strid, der herskede mellem det mægtige Kloster og St. Albanspræsteskabet, væsentlig har bidraget ti], at Munkene, der hidtil havde be- nyttet den af Knud den Hellige opførte St. Albans Kirke, efter dennes Brand 1247 ønskede at faa deres egen Klosterkirke, den nuværende St. Knuds. Denne har dannet Nordfløjen af Klostret, af hvis andre tre Fløje den østlige og noget af Murværket til den sydlige staar endnu. I St. Knuds Klostret blev den første Bog lavet i Dan- mark, Knud den Helliges Historie, skrevet paa Latin af den engelske Munk Ælnoth i 1109. Fra Knudsklostret blev Nonneklostret paa Bakken Syd for Aaen anlagt. Hvor meget der stod af den tidligere Borg, da Nonnerne flyttede dertil, har vi ingen Under- retning om, men Bevidstheden om, at der havde ligget en Borg var endnu levende nok til, at Nonnerne som anført kunde faa Navn efter den som deres Bosted. Et Vidnesbyrd om, at Byen i det XIII. Aarhundredes første Halvdel endnu ikke har strakt sig synderlig langt ud paa den anden Side Overgade og Vestergade, finder vi i den Omstændighed, at der var Plads til, at de to Klostre, Sortebrødre- og Graa- brødreklostret, kunde lægges her, i den nordlige Del af Byen, lige inden for den omtalte Bæk, der i alt Fald fra nu af dannede Nordgrænsen. Sortebrødreklostret blev opført østligt i Byen, paa Nordsiden af det nuværende Sortebrødretorv, omkring Midten af Aarhundredet. Graabrødreklostret byggedes en Menneskealder senere, tæt Vesten for den foran omtalte Kongsgaard, som Erik Clipping 1285 skænkede Munkene tillige med flere omliggende Grunde. Kong Erik følte sig i saa høj Grad knyttet til Byen og til Klostret, at han valgte dets Kirke til sit sidste Hvilested. . Han kom imid- lertid, — da han Aaret efter blev dræbt, — ikke til at ligge her, men i Viborg. I Modsætning til Sortebrødreklostret, af hvilket hvert Spor er forsvundet, staar Graa- brødreklostrets Bygninger endnu, om end med stærke Mærker af de skiftende Tider. Omtrent samtidig med det sidstnævnte Klostei' blev Johanniterklostret anlagt Nord for og umiddelbart uden for Byen, hvor nu Slottet ligger. St. Hans Kirke, oprindelig St. Michaels Kirke, var Klostrets Kirke, og Fløjene af det nuværende Odense Slot stammer til Dels fra det gamle Korsbrødre Kloster. Det var særlig Mænd af Adelen — i øvrigt ogsaa Kvinder — der søgte ind i Johanniterordenen for at sikre sig en sorgløs Alderdom, og fra 1402 var Lensmanden paa den nærliggende Kongsgaard, Næsbyhoved, Klostrets Værge. Som alle Vegne var der ogsaa her et Hospital i nær Forbindelse med Klostret. »Sygestuen ved St. Hans« ligger endnu paa Nordsiden af Kirkegaarden, men benyttes nu som Præstegaard. En anden Stiftelse for Syge og Hjælpeløse var Helligaandshuset, der laa inde i Byen, men om hvis ældste Beliggen- hed og øvrige Forhold man ingen Overlevering har. Odense manglede naturligvis lige saa lidt som andre Byer et særligt Hospital for de Ulykkeligste af alle det middelalderlige Samfunds mange Ulykkelige, de Spedalske. Det af dem benyttede St. Jørgens Hospital eller St. Jørgens Gaard laa mod Øst tæt uden for Byen ved Pjentemølle. Det nævnes første Gang 1295.