De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 ODENSE Denne St. Jørgens Gaard havde lige som de forskellige Klostre sin egen Kirke. Af Sognekirker havde Odense imidlertid kun to, den af Knud den Hellige grundlagte St. Albani Kirke og den senere, uvist i hvilket Aar opførte Vor Frue Kirke, der nu er Byens ældste Kirkebygning. Endnu maa nævnes St. Gertruds Kirke, der mulig var Kirkebygningen ved Helliggæstehus- eller Helligaandsstiftelsen og laa mellem nu- værende Fisketorv og Sortebrødretorv. En af de mange Kundskaber og Færdigheder, som de flittige Munke bragte med til Norden, var Kunsten at anvende rindende Vand som Drivkraft. Dem skyldes uden Tvivl den første Vandmølle i Odense, der endnu ved sit Navn, Munkemølle, bærer Minde om dem. Den laa paa samme Sted som nu, paa en Holm vestligt i Aaløbet, og nævnes alt 1175, da Munkene fik det Privilegium, at Byens Borgere ikke maatte lade male deres Korn andetsteds end paa deres Mølle. Dette tyder jo imidlertid paa, at der var Mulighed for dem at faa malet andetsteds, uden Tvivl paa Pjentemølle, der blev drevet af Vandet i Bækken i dens Løb ned mod Aaen. Navnet maa vist forklares som nær beslægtet med Ordet pinte, ved hvilket vulgære Udtryk man illu- strerede, at Møllen ofte kun arbejdede med en ringe Mængde Vand. Over Aaen synes kun at have ført een Bro, nemlig Møglebro eller den store Bro, i Fortsættelse af Nyborg Landevej. Den store Bro kaldtes den i Modsætning til de mindre Broer, der førte over til de større og mindre Holme i Aaen, som i Tidernes Løb er blevet til de nuværende Øer. Ved Siden af Flakhaven findes der endnu en Gadebetegnelse i Odense, der sand- synligvis — lige som denne — stammer fra Byens hedenske Tid, nemlig Skjoldet eller Skjolden, det Sted, hvor Overgade og Nedergade løber sammen Øster fra. Skjol- det udledes af det oldnordiske »skoltr«, en Tryne eller Snabel, og kunde vel nok i en Tid, hvor de oprindelige Terrainforhold gjorde sig gældende, anvendes om den Øst fra i en af de foran omtalte Sænkninger udløbende Landryg, paa hvilken senere de nævnte Gader blev anlagt, den ene foroven, den anden forneden. Og baade Navne- formen og dens Anvendelse paa Terrainet her borger i lige Grad for Navnets Ælde. Fra en senere Tid stammer Betegnelsen paa Hovedgaden, der i alt Fald længere mod Vest hed Algade. Men fra Skjoldet og et Stykke Vest paa hed den oprindelig Sildeboderne. Her stod endnu langt ned i det XVI. Aarhundrede Fiskebænke og Fiskeskamler, og en enkelt Gaard paa Gadens Nordside vides bestemt at være kaldet en »Fiskebod« og siges at ligge paa »Sildeboden«. I den tidlige Middelalder var Sild over alt i Norden det almindeligste Nærings- middel og den største Handelsvare. I en Tid, da Byen ikke har strakt sig længere mod Nord, end Tilfældet var, fristes man til at tænke sig dens ældste Markeds- og Handelsplads paa dette Sted. Senere, — da Byen har udvidet sig mod Nord, — er Handelslivet og Handelsrøret blevet lagt hen til det nye Fisketorv. Men endnu her er det stadig den hyppigst forekommende Handelsvare, der giver Markedspladsen sit Navn.