De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 ODENSE ___________________________________________________________________________________ Kilder i saa lang Tid forholder sig tavse om Borgerstanden og dens Vilkaar. I Odense finder vi først Borgermænd nævnede ved Navn i 1257 og kun i Anledning af en Handel med St. Knuds Kloster. Om Borgerskabets Udvikling og Livsvilkaar, om dets Selvstændighed, om Borgmestre og Raad begynder vi først at faa skriftlig Oplysning i det følgende Aarhundrede. Vi har foran omtalt, hvorledes der i sidste Halvdel af det XIII. Aarhundrede blev anlagt to store Klostre Nord for den ældste By og umiddelbart inden for Bækken. I det Kongebrev, hvorved Erik Clipping 1285 giver Franciskanerne den Grund, paa hvilken de byggede Graabrødrekloster, omtales for første Gang Byens almindelige (iade — Algaden, nu Vestergade — samt Gaden mod Vest, det nuværende Graabrødre- stræde. At der her tales om en Gade Nord for Algaden kunde vel tyde paa, at der allerede den Gang fandtes nogen Bebyggelse mellem Algaden og Bækken, men det var ikke Byens Borgere, der byggede her. Her laa derimod den Kongsgaard, som Erik Clipping gav Graabrødrene til et Kloster, og længere mod Øst laa paa den Tid den kongelige Myntmesters, Henrik Sømærs Gaard. Men som Myntmester maa han sikkert antages at have haft Bolig paa en af Kronens Gaarde. Imellem disse kongelige Jorder mod Vest og de gejstlige Ejendomme mod Øst, Helligaandshuset og St. Gertruds Kirke samt Dominikaner- eller Sortebrødreklostret, har den gamle Kørevej til Byen Nord fra ført, og langs den har Byens Borgere bygget deres Huse. Nedad mod Algaden har der været en bredere Plads, end de ellers noget Sted kunde raade over i deres By; og her, lige foran det ældste Raadhus, som laa i nuværende Korsgade paa Hjørnet af Skomagerstræde, holdt de deres Byting. Bytinget var Borgernes Rettergangssted. Efter ældgammel, nordisk Skik holdtes Tinget under aaben Himmel, — det er først ned i det XVI.—XVII. Aarhundrede, at det bliver almindeligt i København og andre danske Byer at søge Læ under et Skur ved Raadhuset eller i Raadhusets Bygning. Selve Tingstedet var en fredhellig Plads, der blev indhegnet med 4 Stokke, inden for hvilke »Stokkemændene«, d. v. s. Bisid- derne i Retten, havde deres Plads, men der var tillige en Sten for Fogden og en for den Anklagede, — »Tyvestenen« — at sidde paa. Oprindelig turde Forholdet have været det, at Tinget var det ældste, og at Raadhuset, da Forholdene i Byen havde udviklet sig saa meget, at der opstod Borgmestre og Raad og føltes Trang til et kommunalt Midtpunkt, blev bygget i umiddelbar Nærhed af den Plads, der nu een Gang var kommet til at staa for Folks Bevidsthed som det Sted, hvor der skiftedes Lov og Ret. I det XV. Aarhundrede flyttedes Raadhuset hen paa Hjørnet af Korsgade og Flakhaven, men Bytinget holdt sig endnu et Par Hundrede Aar paa det gamle Sted. Med den foran staaende monumentale Plan over Odense fra 1593 som Vejleder er vi endnu i Stand til saa nogenlunde at foretage en Vandring gennem det middel- alderlige Odense, naar vi underVejs erindrer at omtale de Forandringer, som Ilde- brande og nye Bygningsanlæg har gjort i Byens Udseende. Som Byens Midtpunkt og som Udgangspunktet for vor Vandring betragter vi Raad- huset, en mørk, alvorlig Bygning i gotisk Stil, som altsaa i Slutningen af det XV. Aar- hundrede laa med Længdesiden ud til Korsgade og med den vestlige Gavl frit ud til Flakhaven. Det omtales første Gang paa dette Sted i 1480, men antages alt da at have staaet der i længere Tid. Paa Planen ses det tydeligt — Nr. 7 — med sine takkede Gavle. Lige over for Raadhuset, mod Nord, paa det skarpe Hjørne af Staalstræde eller Grønnesti Gade og Korsgade laa indtil 1897 »Priorgaarden«, opført i Slutningen af