De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GADER OG STRÆDER I DET MIDDELALDERLIGE ODENSE 13 det XV. Aarhundrede som Residens for Faaborg Klosters Prior, der omtrent paa den Tid fik overdraget Tilsynet med det nyindrettede Helligaandshospital. Vi gaar forbi Priorgaarden Nord paa ud over Fisketorvet, der endnu i Slutningen af det XVI. Aarhundrede pranger med Tegnene paa sin juridiske Værdighed, Skafottet og Kagen, ti som saadan maa sikkert den store Figur, der ses paa Planen, opfattes, og ikke som en Rolandsfigur, der aldrig har været kendt i danske Byer. Derimod fandtes der i Reglen paa Torvet en Kagstrygningspæl, til hvilken Syndere blev bundet og pisket, — hvilket hed »at blive strøgen til Kagen«, — samt en Pæl med et »Hals- jærn«. Denne Pæl kunde let af den tyske Kobberstikker, der var vant til at se Ro- landsskikkelsen paa de nordtyske Byers Torve, blive opfattet og gengivet som en saadan. Tingstenene har sikkert endnu dengang ligget paa Bytingets Plads, men er ikke vist paa Billedet. Paa den østlige Side af Fisketorvet, paa Hjørnet af Overgade, laa en stor Køb- mandsgaard, som tilhørte Henrik Wales. Nord for hans Gaard, noget østligere end Husrækken nu, laa det nye Helligaandshus, som var opført af Præsten Peder Jensen, »Øst for Bytinget«, omtrent hvor man nu linder Løveapotekets Have. Bygningen, der skulde træde i Stedet for det ældre Helligaandshus, der »var bleven øde«, d. v. s. gaaet til Grunde, blev opført i Begyndelsen af det XV. Aarhundrede og indviet til den Helligaand, St. Antonius og St. Olaf. Ad Nørregade gaar vi over de to Broer, der førte over Bygravens dobbelte Løb, af hvilke det nordligste har gaaet, hvor nu Gaden Gravene findes. En Mængde ade- lige familier havde Ejendomme herude; vi træffer Navne som Hardenberg, Limbek, Bille, Rønnov, Skinkel og Gyldenstjerne, som vist for største Delen har haft deres Gaarde paa den østlige Side af Gaden. Den vestlige optoges for den Stræknings Ved- kommende, der ligger mellem Vindegade eller den skæve Gade og et Punkt lige over for Skulkenborg, af St. Hans Klostrets store Ejendomme. Johanniterklostret eller Korsgaarden var en særlig adelig Stiftelse, se foran Side 8; uden for dens endnu bevarede Sygehus — nu Præstegaarden — op imod Nørre Port, laa en adelig Gaard, som den ligger der endnu, opført nogle faa Aar efter Reformationen — 1547, som der læses paa Porthammeren — af Ejler Rønnov. Den er for faa Aar siden bragt tilbage til sin oprindelige Skikkelse. Naar hele denne Bydel er bleven indlemmet i Odense vides ikke bestemt. Nørre Port her omtales første Gang 1471, men har sikkert paa den Tid staaet i længere Tid. Som Værn og Grænse for Byen er der ført en Arm af Bækken fra et Sted tæt Nord for Graabrødrekloster helt uden om den nye Bydel eller nye Stad, vi har mulig endnu Navnet »Nyenstad« tilbage her som Minde om hine første lider, og tilbage til de to indre Vandløb tæt Øst for Sortebrødreklostret. Af denne yderste Bygrav var det lille Vandløb fra Slotshaven, der har været bevaret til vore Dage, en sidste Rest. Men Sandsynligheden taler for, at Indlemmelsen er sket i Begyndelsen af det XV. Aarhundrede, ti de fleste af de adelige Familier, der nedsatte sig her, hørte til de mange nordtyske Slægter, som Erik af Pommern førte ind i Landet, og som han, ifølge Hvitfeldt, ønskede skulde bosætte sig i Købstæderne, »særdeles i Odense, for at holde Hertug Bogislav*) det andet Folk til Lydighed«. Og hvad var natur- ligere end at give dem Bolig i Nærheden af hans egen Forlening Johanniterklostret, *) Erik af Pommern ønskede sin Fætter, Hertug Bogislav, til sin Efterfølger.