De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 ODENSE paa Vejen ud til den kongelige Borg, Næsbyhoved? Nørregade kaldes endnu paa Planen fra 1593 Via regia, »Kongevejen«. Vender vi tilbage til vort Udgangspunkt Raadhuset og gaar mod Øst, befinder vi os derimod i Byens fornemme Købmandskvarter. Hvad vi nu kalder Korsgade og Over- gade, betegnes paa Planen fra 1593 som Via publica, d. v. s. den alfare Gade: »Silde- boderne«. Her har tidligt og langt ned i Tiden Byens Handel været koncentreret, og her omkring boede dens største Købmænd. Her havde Slægterne Mule og Akeleye — begge nys adlede Borgerslægter —, Dung, Bager og Kofte deres Gaarde. Torve- gade var ikke til dengang, Skomagerstræde hed endnu Albanistræde, og den gamle Raadhusgaard var nu, omkring Aar 1500, en Købmandsgaard med hvælvede Kældere og andre middelalderlige Bygningsrester. I Nr. 11 boede Mikkel Akeley, en af Byens rigeste Købmænd, der stod i stadig Forbindelse med Dronning Christine, og hos hvem selve Kongen, Christjern IL, tog Bolig under et Ophold i Odense 1517. Senere, da den ikke mindre bekendte Odense Købmand Oluf Bager ejede Gaarden, fik den atter Kongebesøg, hvorom siden skal mældes. Paa Hjørnet af Paaskestræde, der indtil op i det XVII. Aarhundrede hed Mørke- stræde, laa et stort Stenhus, som i Slutningen af Middelalderen kaldtes »Herrehuset«, uden Tvivl det samme som det »Stettinske Hus« eller de »Stettinske Herrers Hus«. Det tilhørte oprindelig en af de med Erik af Pommern følgende Familier, Saslow. Ved Tidernes mærkelige Omskiftelse blev det gamle Herrehus en Tid — 1806—1846 — Fattighus og Almueskole; det var her H. C. Andersen gik i Skole i sin Barndom. Paa den nordlige Side af Gaden, paa Hjørnet af Fisketorvet, laa som anført Hen- rik Wales’ Gaard og ved Siden af den »Fiskeboden«, hvor senere »Jordan« blev bygget. Derefter kom Havepladsen, som hørte til det bag disse Gaarde liggende Helligaands Hus, der strakte sig ind paa det nuværende Løveapotheks Grund, og paa hvilken i Slutningen af det XVII. Aarhundrede den nuværende Hovedbygning blev rejst. Derefter fulgte Gaarden Nr. 10, »Gamle Klub«, der ejedes af Købmand Niels Bager, Fader til den rige Oluf Bager, dernæst et Par Gaarde, der tilhørte Købmandsslægten Kotte, og endelig Kansleren Johan Friis’s Gaarde, der i Middel- alderen havde tilhørt Gejstligheden, nuværende Nr. 12 og 14. Overgade tog i Middelalderen først sin Begyndelse ved »Skjolden« som Modsæt- ning til Nedergaden. Nr. 26 og 28 viser endnu betydelige Levninger af middelalderlig Bygning, saaledes især Nr. 26, vistnok den alt i 1471 bestaaende Kjærufske Gaard, med smukke krydshvælvede Kældere. Den anden Gaard, den saakaldte »Apostel- gaard«, hvis mest fremtrædende Prydelse, de tolv Apostle paa Forsiden, forlængst er forsvundet, blev af Dronning Christine skænket den berømte Billedskærer Klaus Berg, der havde sit Værksted her, og som her — i Aarene omkring 1520 — udførte den pragtfulde Altertavle, som Dronningen gav til Graabrødre Kirke. Mellemstræde, som dengang kaldtes Sortebrødreklosterstræde, førte forbi Mulernes store Ejendomme. Mønterstræde havde sit Navn, ikke fordi den gik forbi Møntergaarden, som det tid- ligere antoges, men fordi den førte ned til Møntergaarden paa Sortebrødre Kirke- gaard. Hjørnestedet med sine smukke Snitværks-Bjælker er en Adelsgaard fra Be- gyndelsen af det XVII. Aarhundrede. Helt ned imod Pjentedam laa Præstegaarden til Vor Frue Kirke, ligesom nu for Enden af Præstestræde, og »den røde Gaard«, som 1450 ejedes af Borgmester Hans Mule. Paa den anden Side Kirken, nede i Hjørnet ved Aaen, fandt man endelig Tomten af den gamle Provstigaard, den foran omtalte be-