De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 ODENSE højre Haand og ser Husene i Overgade paa den anden Side Kirken. Den gamle, middelalderlige Bygning paa Kirkegaarden, der nu bruges som Ligkapel, blev i 1308 opført som Skolebygning for Odense anden Latinskole. Vi drejer imidlertid af til Venstre og gaar op ad Nedergade. Paa dennes nordlige Side, altsaa paa højre Haand, har vi næsten udelukkende Baggaarde til Ejendommene i Overgade, men paa dens sydlige Side, ned mod Aaen, finder vi Henning Walkendorfs store Ejendom, »Grønne- gaarden«, og en anden, »Røde Gaard«. Ad Sildeboderne kommer vi tilbage til Raadhuset og gaar nu Vest paa ud ad Vestergade, der lige som nu afsætter tre Gader paa højre Haand, nemlig Graabrødre- stræde, nu Asylgade, Strædet til Klostrets Kirkegaards Port, nu Lille Graabrødrestræde, og Graabrødre-Stæntestræde, nu Store Graabrødrestræde. Grundene her tilhørte næ- sten udelukkende Kirken. Paa Gadens Sydside, hvor Gaardene laa med Bagsiden ud til Pugestrædet, ses paa Planen lige for Lille Graabrødrestræde en stor Gaard, der mulig er Hellig-Knuds-Gildets Gaard. Umiddelbart uden for Store Graabrødrestræde stod den ældste Vester Port. Men samtidig med at Byen under Erik af Pommern blev udvidet mod Nord, er den ogsaa bleven udvidet mod Vest. I 1489 tales om den nye Vester Port, der har staaet noget længere ude, omtrent ved Smedestrædet. Baade den og den gamle Port ses paa Pla- nen fra 1593. Lige inden for den sidste førte et Stræde ned til Dronningens Gaard, der i 1522 blev gjort til et Si. Clara Nonnekloster. Gaden, der snart kom til at hedde Claragade, var fra først af anlagt af Dronning Christine, der ønskede en kortere Vej op til hendes kære Graabrødre Kloster Kirke end den over Horsetorvet og Flakhaven. Med denne Gaard, Dronningegaarden, der som foran omtalt var en gammel be- fæstet Kongsgaard, der værnede Byen paa Vestkanten, som Provstigaarden værnede den paa Østkanten, er vi kommet til Byens vestlige Grænse. Herfra gik »Havel- værket« op til Vester Port og videre Nord paa. Først i en senere Periode opstod Holsedorestræde og Smedestræde uden for den gamle Befæstning. Paa Planen kal- des en Vej, der gaar mod Vest, imellem Aaen og Vestergade og parallel med denne sidste, Holster Thor, enten en Misforstaaelse af Navnet Holsedore eller en mærkelig og dristig Forklaring derpaa. foran Dronningegaarden laa Horsetorvet, ikke som nu en Gade, men en stor aaben Plads, der mod Nord strakte sig op til Nordsiden af nuværende Kirkestræde, der først skyldes en senere Tid. Fra Horsetorvet førte Munkemøllestræde ned til Klostrets gamle Vandmølle paa en Holm i Aaen. Den Bro, der laa her, var kun en Forbindelse over til Møllens og Klostrets Enge og Marker og ingen alfar Vej. Nord paa førte Klingenberg, — et Navn, der ikke forekommer før 1537, men som selvfølge- lig godt derfor kan være meget ældre, — fra Horsetorvet op forbi St. Knudsklostrets vestlige Fløj, der senere benyttedes af Latinskolen og først blev nedrevet efter Midten af det XIX. Aarhundrede. Ud for denne Bygnings nordlige Gavl (se Planen fra 1593) havde Jens Andersen Beldenak i 1518 ladet opføre en stor gotisk Bygning, »Biskop- pens Kancelli«, som den en Tid kaldes. Den stod ved en Mur, gennem hvilken en Port tørte ind til St. Knuds Kirkegaard, i Forbindelse med Marsvinernes gamle Gaard bag Raadhuset. Denne Gaard, der havde tilhørt den adelige Borgmester i Odense, Peder Marsvin eller Randel, var erhvervet af Biskop Mogens Krafse som Bolig for Vikaren ved det af ham oprettede, nu forsvundne, Kapel ved Kirken til Ære for St. Knud og St. Benedikt og optog den Plads, der nu indtages af Raadhusets sydlige