De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

TOPOGRAFI OG UDSEENDE FØR GREVEFEJDENS AFSLUTNING 17 Halvdel. Den ses paa Planen som en firlænget Gaard med et Taarn i det sydvestlige Hjørne. Gaardene herfra hen til Albani-, nu Skomagerstræde, tilhørte alle Gejstligheden. I Albanistrædet laa allerede før 1405 Skomagernes Lavshus umiddelbart Nord for Hjørnestedet mod Øst. Det er efter dette, at Strædet har faaet sit andet Navn. Op- rindelig og lige til henimod Slutningen af det XVI. Aarhundrede har Strædet været bygget lige saa langt ud paa det nuværende Torv paa den østlige som paa den vest- lige Side, saaledes at den nuværende Adelgade fortsattes i et smalt Stræde, der paa sin nordlige Side begrænsedes af den nustaaende Husrække ud til Torvet og paa den sydlige af Huse, der laa langt ud paa det nuværende Torv. Dette Stræde fortsattes paa den anden Side Skomagerstræde i »Smøgen bag Raadhusstegerset« og førte ud til Flakhaven omtrent midt paa Facaden af det nuværende Raadhus, saaledes at det skilte Peder Marsvins Stenhus og de foran nævnte Gaarde ud til Kirkegaarden fra Raadhuset. Paa Nordsiden af dette nu forsvundne Stræde laa, hvor man nu finder Brock- manns Hotel, Skrællernes Lavshus med Længdesiden ud til Albanistrædet. I 1544 flyttede de over paa den anden Side dette Stræde, i Hjørnehuset Syd for Skomagernes Lavshus, hvor Skræderlavet har hjemme endnu den Dag i Dag. Gaarden ud til Torvet, den sydlige Fløj af Hotellet, købte Smedene til Lavshus i 1188. Torvegade blev først anlagt under Frederik II. Paa den anden — sydlige — Side af det omtalte Stræde laa et Par anselige Sten- huse. Det ene, »Elende Gildes Gildehus«, har været at finde omtrent ud for Torve- gade; tæt Østen for det laa en stor Gaard, som hed Krageborg, med Østgavlen ud til Bispegaardsstrædet, der førte ned til Aaen langs Bispegaardens vestlige Længe paa den ene og Albani Kirkegaardsmur paa den anden Side, i samme Retning som nuværende Albanigade. Bispegaarden — det nuværende Frøkenkloster — er opført i det XVI. Aarhundredes første Aarti af Jens Andersen Beldenak, til Dels af Materialer fra den i samme An- ledning nedrevne Provstigaard. Det blev i 1520 fremført som en Anklage mod den stridbare Bisp, at han ved at nedrive Provstigaarden havde unddraget Kronen del Sted, »hvor de danske Konger havde haft deres Nattelejr og anden Herlighed«. Det var sandsynligvis som en Følge deraf, at Christjern II. i 1517 maatte tage ind hos Mikkel Akeleye. Bispegaarden, hvis nordlige Længe staar endnu med sine krydshvælvede Kældere, var befæstet som en Ridderborg med l aarne og Rundeler og vaade (irave. Det var sikkert ogsaa i Erkendelse af, at det maaske ikke var saa let at faa Bugt med Odense- bispen, naar han sad paa sin faste Borg, at Kongens Mænd passede ham op og fængslede ham, da han traadte ud af Kirken, i Stedet for at søge ham paa hans Gaard. Den nuværende Adelgade kaldtes »Strædet, som ligger til Bispegaarden«. Imod Øst stødte det til Mørkestrædet, det senere Paaskestræde, der parallelt med Albani- gade førte og fører ned til Aaen.