De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 ODENSE Kærstrup af den myrdede Otte Porsfelds Slægt efter mange Ydmygelser og store Li- delser, døde i Lybek 1537. Men i 1529, medens han endnu sad paa Bispegaarden i Odense, blev Jorden ham for hed under Fødderne. Han havde atter faaet et Par Processer paa Halsen og forudsaa med sit gode juridiske Hoved, at han ikke vilde slippe med mindre end at blive dømt til Tremarksmand som Løgner og Æreskænder. Derfor gik han i Tide. I 1529 »oplod« han Stiftet til Domprovsten i Viborg, Knud Hen- riksen Gyldenstjerne, mod en Afgift i Penge og drog bort, sikkert uden at efterlade sig noget Savn. Det var her som alle Vegne særlig i den højere Borgerklasse, at den nye Lære fandt sine første Tilhængere. Borgmesteren i Odense, Mikkel Pedersen Akeley, lod saaledes paa egen Bekostning den senere saa bekendte Peder Plade, Sjællands første evangeliske Biskop, uddanne ved Universitetet i Wittenberg. Han var til omtrent 1530 Rektor ved Latinskolen i Odense og blev som saadan afløst af Frans Berg, den navnkundige Billedskærers Søn. Denne var bleven holdt over Daaben af ingen ringere end den fromme og troende Dronning Christine og opkaldt efter hendes Yndlings- helgen, Frans af Assisi, men var alligevel bleven grebet af den nye Lære og lagde blandt andet sin Iver for Dagen ved at gaa rundt om Natten og rive de Plakater ned, som Afladskræmmerne slog op paa Byens Kirkedøre om Dagen. »Den udvalgte Biskop«, som Knud Gyldenstjerne kaldtes, var ikke den nye Lære fjendtlig stemt. Omtrent 1531 kaldte han, maaske efter Kongens Ønske, den virk- somme Viborg-Reformator, Jørgen Jensen Sadolin, til Odense for at prædike den evangeliske Lære, — der alt havde fundet en Talsmand i Sognepræsten Hr. Jakob Frost til Albanikirken — i St. Knud. Det synes altsaa, at den nye Lære nu blev prædiket i to af Byens Kirker, men det var heller ikke efter alles Sind. Sadolin, om hvem den katolske Prior i Knudsklostret siger, »at han prædikede saa godt, at han præ- dikede Knud Gyldenstjerne ud af Stiftet og sig selv derind«, det vil sige, at han blev hans Eftermand, fremlagde paa Landemodet i Odense 1532 en Oversættelse af Luthers Katekismus, hvor han dog havde undgaaet at nævne Luthers Navn for ikke at irri- tere sine Modstandere, samt et af ham selv forfattet Formaningsskrift til Præsterne om at tage sig af den forsømte Børnelærdom, men det vakte en saadan Forbitrelse hos Papisterne, at de besluttede sig til at skille sig af med ham ved at slaa ham ihjel. Det var den biskoppelige Generalvikar, Niels Poulsen, der stod i Spidsen for Sam- mensværgelsen. Hvor vidt det er kommet, hvor megen Uro og hvilke Kampe der har fundet Sted, vides ikke, men Ophidselsen var saa stor, at Jørgen Sadolin, — efter at Sammensværgelsen imod ham var bleven røbet, — fandt det raadeligst at forsvinde en Tid fra Byen og tage mod den gamle Biskop Jens Andersens Tilbud om at søge Tilflugt paa hans Gaard Kærstrup. Alt dette skete, medens Knud Gyldenstjerne var oppe i Norge for at forhandle med Christjern II. Da han kom hjem, fandt han det — efter Tidens Skik — rettest at foranstalte en lærd teologisk Holmgang mellem de to Partier og opfordrede Jørgen Sadolin og Niels Poulsen til at afgøre deres Uenighed ved en Religionsdisputats. Men i den led Katolikkerne et forsmædeligt Nederlag, og deres Forkæmper blev idømt en Mulkt for sin Optræden. Man kan derfor være vis paa, at den har været slem, li i Reformationstiden brugte man det groveste Skyts. Det er forholdsvis spagfærdigt, naar Prioren i St. Knuds Kloster som Svar paa en kongelig Ordre om at yde en tidligere Munk i Klostret nogen Hjælp eller give ham et Præstekald, kan