De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 30 ODENSE til Byens Torvehandel, der var bestemmende for Frederik II. Han synes at have haft i Sinde at tage længere Tids Ophold i Odense og omgikkes med Planer om at ombygge den gamle Bispegaard til et kongeligt Slot, men bestemte sig om og lod det gamle St. Hans Kloster indrette til Odense Slot. Men Kongens Udtalelse, at Byens Gader paa Torvedage er »helt forfyldt« af Heste, Kvæg og Fæ, tyder dog paa, at dette Hensyn har haft nogen Betydning, f 1581 blev da det nye Torv indrettet paa den gamle Albani Kirkegaard. Men ved Nedrivelse af Elende Lavs Gildehus - hvor Landstinget var bleven flyttet ind efter at have været holdt paa Flakhaven under aaben Himmel fra ældgammel Tid lige til 1569 — og Krageborg samt de andre Gaarde, der optog Grunden Syd for det Side 17 omtalte Stræde, blev Pladsen betydelig ud- videt. Det var ved denne Lejlighed, at det gamle Albanistræde blev forkortet til Halvdelen af sin oprindelige Længde paa den østlige Side, og fik Navn efter Sko- magernes Lavshus, ligesom at Nystræde — nu Torvegade — blev anlagt, og den gamle Albani Kirke, der alt under Christian III. havde maattet afgive Materiale til St. Knuds- kirkens Taarn, blev helt nedbrudt. Alt for at faa en ordentlig Torveplads og et Sted, hvor Hertug Christians (senere Christian IV.s) Hylding kunde foretages. Som i alle Byer spillede Torvehandelen en stor Rolle, som det Sted, hvor Største- parten af Befolkningen købte deres Levnedsmidler. Det maatte derfor ligge Øvrig- heden særlig paa Sinde at ordne Omsætningen saaledes, at den fik det lideligste Køb paa sine Fornødenheder, og der blev derfor sat meget strenge Bøder og Straf for »Forprang« og deslige. Man maatte ikke gaa ud uden for Byen og købe Kul eller Ved fra Bøndernes Vogne, men skulde i alt Fald vente, til de var kommet inden for Møglebro eller Vesterport. Og hver den, der købte Høns, Æg, Fisk, Kød eller Flæsk, inden det kom paa Torvet, skulde staa en halv Time i Gabestok eller Halsjærn eller bøde tolv Mark til Byen. Slutningen af det XVI. Aarhundrede og første Halvdel af det XVII. er Odense Bys store Handelsperiode. Sagnet om den rige Købmand Oluf Bager, der til (ilæde for sin kongelige Gæst fyrede i Kaminen med Kanelenbark og Værdipapirer, vidner i al sin Overdrivelse om det Ry, Odense havde som Handelsby. Og ingen Handelsmand i Odense er bleven mere berømt, end netop Oluf Nielsen Bager. Han var selv Søn af en Odense Købmand, og Fader til flere Generationer af Handelsmænd, et Eksempel paa, hvad en driftig Mand kunde drive det til i Danmark paa hin Tid, hvor Hanse- stædernes Magt netop var bleven brudt. Ligesom Hans Mule, Jørgen Kotte, Otto Knud- sen og andre af Byens rige Mænd havde han grundlagt sin Formue ved den ind- bringende Studehandel, som ellers var forbeholdt Adelen, men som enkelte Odense Borgere maa have haft et særligt Privilegium paa. Under den nordiske Syvaarskrig blev han Leverandør til Regeringen af Soldaterklæde og vandt ved sin Optræden Frederik II.s Tillid i den Grad, at han fik Lov at slaa Mønt i Odense. Og Kongens Gunst har sikkert kun bragt hans Velstand til at vokse. Han drev som sin Fader ogsaa stor Handel paa Stockholm, hvorhen han paa egne Skibe sendte Korn, Klæde og 01, — Odense 01 var i det XVI. Aarhundrede og langt ned i Tiden berømt viden om og eksporteredes i store Mængder. Et Vidnesbyrd om Handelens Betydning i Odense og den derved vundne Rigdom og Velstand har man i den for denne By ejendommelige Omstændighed, at saa mange Borgerslægter lod sig adle. Det var dem, der af den gamle Adel, til hvilken de i øvrigt stod i det bedste Forhold, kaldtes »den Odense Adel«. Det synes, som om