De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

32 ODENSE de af dansk og fremmed Adel, — Ammersbacher, Brixener, Borcharder, Sperlinger og andre — der kunde gøre Fordring derpaa. Med Kejserkrigen 1626—1629 begyndte der for Odense som for vort Land i det hele taget en Nedgangsperiode, der strakte sig over mange Aar. Hvis man i den stærkt voksende Byskat, det efterhaanden blev paalagt Odense Borgere at udrede, havde en Maalestok for Byens tiltagende Velstand, vilde det se meget straalende ud for Odenses Vedkommende. I Slutningen af det XVI. Aarhundrede betalte Byen 300 Mark — 100 Rdl. — i aarlig Skatteafgift, men i 1625 var den alt oppe paa 550, i 1650 paa omtrent 1100 og 1656 paa 2141 Rdl. Men denne høje Skat er mere et Udtryk for Regeringens Pengetrang, end for Borgernes Skatteevne, og den blev saa meget mere følelig, som de to Krige, Kejserkrigen og Torstensonfejden, havde bragt Byen store Udgifter. Den maatte i 1627 alene i Krigsstyr betale 2288 Rdl. og i 1643 3000 Rdl. og var i det hele, som Frederik III. skriver i 1654, »formedelst sidste Svenske Krig kommen saa meget til agters, at den ikke kunde betale sine Skatter.« Kongen ønskede, at Rigsraadet skulde overveje, hvad der kunde gøres for at komme Byen til Hjælp, men alle Forsøg i den Retning blev uden Følger ved den faa Aar senere udbrydende Krig med Sverige, der bragte saa store Ulykker over det hele Land, og som netop blev besluttet paa Herredagen i Odense 1657. Et halvt Aar senere drog den svenske Konge ind i Odense, der holdtes besat, saa længe Krigen varede. Til Trods for Trusler om Hærgning og Plyndring synes Byen ikke at have lidt nogen egentlig Overlast, men den Naade, Kong Carl Gustav havde lovet at udvise mod den, maatte den betale noget dyrt, idet der straks blev paalagt den en Brandskat af 15,000 Rdl., hvoraf de 6000 allerede blev betalt 25. Fe- bruar, en Uge efter Fjendens Ankomst. Resten fik Byen Henstand med, men maatte betale den i Juni Maaned s. A. Da dé danske Tropper og de kejserlige, brandenborgske og polske Tropper i November 1659 samledes paa Fyen, begyndte det at se ret truende ud for Odense. Sejren ved Nyborg 14. November bragte vel Fred for Svensken, men nu kom Hol- lændere og andre i Indkvartering, »den ganske By til Ruin«, som dens Biskop siger. Byens Indtægt var under Krigsaarene sunket ned til 43 Mark, og da Freden endelig blev sluttet i 1660 havde den en Gæld af 14,395 Rdl. I et Bønskrift til Regeringen om Lettelse af den uudholdelige Indkvarteringsbyrde erklærer da ogsaa Magistraten, at Odense er den Bv af alle, »som har lidt mest under Krigen«. Det er atter Odenses heldige Beliggenhed som Midtpunktet og Hovedsamlings- stedet for den fyenske 0, de store Markeder, de mange adelige og kirkelige Stands- personer osv., der har fremmet Haandværket i Odense og paa visse Omraader bragt det op paa et højere Standpunkt, end det indtog i andre danske Byer, hvor Befolk- ningen ikke stillede saa store Fordringer til Kunsten, som i den fornemme Bispe- og Adelsby. I Odense som alle andre Steder har den velhavende Købmandsstand snart hævet sig over Haandværkerne. Købmændene dannede Byernes Patriciat, og blandt dem toges alt i meget gammel Tid Byens Borgmestre og Raadmænd, altsaa de ledende og styrende Mænd. Den første Borgmester, der nævnes i Odense, dør allerede 1352. Men der maa tidligt have været Rivninger mellem de to Partier, eller i alt Fald maa der i Haandværkernes brede Lag tidligt have gjort sig et Ønske gældende om ogsaa at faa Indflydelse paa Byens Sager, ti i 1422 tilstiller Erik af Pommern de