De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

36 ODENSE V. ODENSE UNDER ENEVÆLDEN. BYENS HISTORIE OG NÆRINGSLIVETS UDVIKLING FRA 1660 TIL 1848. Det Billede, der i det foregaaende er givet af Odense Bys Udseende og Udstræk- ning, slutter sig nøje til den store, smukke Plan fra 1593. Den viser Byen paa Højde- punktet af dens Velmagt, i dens Storhedstid, som man i de kommende, mange og trange Nedgangsaar mindedes som de gode, gamle Dage. De Saar, som Krigsaarene og Begivenhederne ved Midten af det XVII. Aarhundrede slog Byen, og særlig Svenskernes Besættelse i 1659—1660, var saa alvorlige, at dens Udvikling blev lammet for et Hundredaar og mere. De forladte, »øde Gaarde«, som man endnu i et Antal af mellem 20 og 30 kunde finde rundt omkring i Byen endnu en Menneskealder senere, vidnede for de dalevende højt nok om, hvor vanskeligt den havde ved at komme til Kræfter igen. Selv Regeringen havde ondt ved at sætte de offentlige Bygninger i Stand efter Krigen. I Odense stod saaledes Slottet endnu 1702 — og sagtens lige til 1719 — med sine forskudte Mure som Minde om Svenske- krigens Uhygge. Men endnu i vore Dage behøver man kun at kaste et Blik paa Kortene for at se, at Byen i 1760 ikke er vokset ud over sine Grænser fra 1593. Det er i Virkeligheden først i det XIX. Aarhundrede, at Odense har udviklet sig paa ny. Og vil man have et Bevis endnu, veltalende i al sin Korthed, for Byens lange Stilstandsperiode, behøver man kun at tænke paa den Bro, som Frederik II. i 158Ü fandt saa nødvendig for Byen, og som han gjorde Forberedelser til, men som først blev til Virkelighed omtrent 300 Aar senere, nemlig da Albani-Broen i 1856 blev anlagt omtrent paa det af ham udpegede Sted. Uden for Byen kommer der i det første hundrede Aar saa godt som intet nyt til, — med andre Ord: den holder sig væsentlig inden for de gamle Grænser. Paa den sydlige Side af Aaen var der saaledes før 1760 saa godt som ingen Bebyggelse ud over »Sukkerhuset« og »Grynhuset«, som netop da var bleven anlagt ved Vejen til Møglebro, umiddelbart Syd for denne. Mod Nord fandt ingen Udvidelse Sted i denne lange Tid; mod Øst var alt en Forstad »uden for St. Jørgen« frenistaaet før 1660, og i 1735 blev Byporten flyttet længere ud, saa denne Forstad kom med ind i Byen. Senere, hen i det XVIII. Aarhundrede, fremstod der ogsaa en Forstad uden for Vester Port, og denne ringe Udvidelse i Længden langs Hovedgaden var tilstrækkelig i dette Tidsrum af næsten 200 Aar. Først i det XIX. Aarhundrede begyndte Byen at vokse videre mod Syd ud ad Møgleport-Brogade, som 1844 fik Navnet Frederiksgade efter den til Frederiksbro omdøbte Møglebro. Og i 1847 skyder den endelig frem mod Nord, da Kongensgade og Grønnegade bliver anlagt. Indenfor foregaar der nogle mindre Forandringer. Gadenavnet »Sildeboderne« forsvinder, og Gaden kaldes nu »Store Gade« eller »Bredegade« lige hen til Begyndelsen af Over- og Nedergade. »Korsgade« fremkommer som Betegnelse for Passagen fra Fisketorvet over til Sko- magerstræde, der ogsaa undertiden kaldes Smedestræde. Dansestræde opstaar, Hans Jensens Stræde nævnes alt i 1643, medens det mærkelige Gadenavn »Ramsherred« først kommer op i det XVIII. Aarhundrede.