De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DET AFSLUTTENDE TIDSRUM IMS—1905 45 var bleven betydelig udvidet i Tidens Løb og dannede et stort Bygningskompleks af tre sammenbyggede Huse; det blev nedrevet 1857, men Latinskolens gamle Bygning, en Rest af St. Knudsklostret, der senere var bleven Kommuneskole, og med hvilken Bispekancelliet var sammenbygget, forsvandt sidst i Halvfjerdserne. Med disse Ned- rivelser og med Kirkegaardens Planering er Kirken kommen til at ligge aabent og frit. Men det er ikke nok med, at Odense har udvidet sig og skaffet sig Luft og Lys. Den har udvidet sig paa en Maade som ingen anden af vore Provinsbyer, paa en Maade, der er en saa gammel og en saa kultiveret By værdig. Ikke blot har Odense undgaaet Masseopførelser af de ellers overalt forekommende, hæslige Kaserner for Smaakaarsfolk og i .Stedet for faaet en Mængde smaa Ejendomshuse for Arbejdere, men Nybygningerne i Odense bærer gennemgaaende i en ganske anden Grad end i andre Provinsbyer Vidne om Smag og Kunstsans. Man kunde næsten fristes til at tro, at der i Odense, som har bevaret mange gamle Slægter og saaledes megen Tra- dition, gør sig en større Bypatriotisme gældende, end vi ellers finder Udtryk for i danske Byer. Det Slægtled, som har givet det nuværende Odense sit Præg, kan roligt stille sig ved Siden af Byens fremragende Adels- og Borgerslægter i dens Velmagts- dage og kunde med lige saa megen Honnør byde Landets Herre og Konge til Gæst. li her tænkes lige saa meget paa de private Nybygninger som paa de mange store, monumentale, offentlige Bygninger, som man i Odense har kælet for paa en Maade som ingen andre Steder i Provinserne, — det prægtige Raadhus, opført 1883 af Herholdt og Lendorf, Hovedbanestationen, Provinsarkivet, Latinskolen, Museet, det nye Toldkammer, Læseforeningen, Industripalæet, Vandtaarnet, Tekniske Skole, Fyns Stifts Sparekasse, Handelsbanken, Frimurerlogen, Kommuneskolerne, Hospitaler, Kaserner o. ni. fl. De adelige og borgerlige Bygherrer fra Renaissancetiden vilde finde meget at glæde sig ved i det moderne Odense. Ti Odins og St. Knuds gamle By er blevet en moderne By. Den har forstaaet Kunsten ved al sund Udvikling: at staa paa det gamles Grund og lære af det ny. Og den er lige over for det ny gaaet i Spidsen paa mange Omraader. Som den var den første By i Landet, der fik Gasværk og Vandværk, saaledes var den den første, der fik Kloaker og elektrisk Belysning. Odense, i et Aartusind eller mere Fyns Hovedstad, føler sig den Dag i Dag som Hovedstaden, veed, at en slig Stilling forpligter og ruster sig til at hævde den. Ti Søbyerne rundt om paa Fyns Kyster med den dem medfødte lette Adgang til Søen ligger ikke paa den lade Side. Odense har et Par Gange af Hensyn til Nyborg maattet uddybe sin Kanal, — ti Varerne flyder nu dog een Gang lettere og billigere ind til en By i Lastrummene paa de store Skibe, end i Jernbanevogne, — og Svendborg viser stærke Udviklingstilbøjeligheder. Det var derfor en Begivenhed af den største Betydning for Odenses Historie, da den nye »Søvej« til Odense, det vil sige den gamle Kanal, reguleret og uddybet til 19 Fod og indrettet paa yderligere Uddybning til 22 Fod, blev indviet tillige med den nye Havn 27. August 1904 i Overværelse af Landets Konge. Allerede nu gaar de store Dampere op ad den nye Søvej, og de vil inden føje Tid blive større og større og flere og flere og bringe nye Rigdomme til Byen. Det nye Odense vil sikkert vokse ud ad Søvejen, Nord paa. Der er Plads til mange Fabrikker langs Kanalen paa begge Sider. Odense, Haandværkets og Industriens gamle By, er i Begreb med tillige at blive en stor Handelsby, som den By bør være, i hvilken G. F. Tietgens Vugge stod.