De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AKTIESELSKABET FYENS DISCONTO KASSE Iige i Hjertet af St. Knuds gamle Stad ligger Fyens Disconto Kasse. Der er nu vokset j andre Banker op omkring den, men i en Menneskealder forinden var den og den alene selv et Hjerte for Fyen, et Hjerte, hvori Pengenes Liv pulserede, og hvor- fra Kapitalens frugtbargørende Blod strømmede ud over den hele Landsdel for at bringe Provinsens Produktion og Omsætning frisk Næring og frodig Styrke. Og endnu den Dag i Dag har Pulsslaget usvækket Kraft, endnu den Dag i Dag banker Blodet, rigt og rødt som Guld, i taktfast Rytme og ungdommeligt Tempo. Danmark fik forholdsvis tidligt sin første Bank, nemlig allerede i 1736. Staten for- elskede sig saa meget i dette nye Institut, der endog kunde »gøre Penge« af Papir, at den slugte det med Hud og Haar 1773. For gamle Tiders Tankegang var det nu saa naturligt, at Riget skulde have sin Bank, og Riget slap den da ogsaa kun over- mande nødig af Hænde i 1818; men mere end én Bank syntes man ej heller var for- nødent, og denne ene Bank maatte da selvfølgelig ligge i Hovedstaden. Først i 1837, altsaa 101 Aar efter Kjøbenhavner Bankens Stiftelse, aabnede Nationalbanken et Kontor i Aarhus, og 1844 fulgte en Filial i Flensborg. Derefter skulde der gaa endnu en halv Snes Aar til, inden de forskellige Lands- dele fik deres selvstændige Banker, — kun Fyen havde allerede da forlængst været paa Færde og faaet sit særlige Pengeinstitut, Fyens Disconto Kasse, som altsaa fra 1846—54 var den eneste Bank i Kongeriget ved Siden af Nationalbanken! Det agtværdige og forsigtige Købmands-Laug i Odense havde til en Begyndelse ikke tænkt sig noget saa dristigt, næsten revolutionært. Men da Slesvig fik National- bank-Filial i 1844, vilde Fyen virkelig ikke længer staa tilbage: sammen med hun- drede gode Borgere indgav Odense Købmandslaug en »Petition« om at faa oprettet en »Filialbank« i Odense »af Hensyn til det selv om Sommeren besværlige for de Handlende at maatte gøre alle sine Penge-Omsætninger i Kjøbenhavn.« Dog i hine Tider gik Intet med Jernbanefart, og for en Institution som Nationalbanken var Adstadighed og Langsomhed i Vendingen ligefrem paabudt af selve dens Væsen. Endnu V/a Aar efter var man derfor ikke naaet til at give et Svar. Men saa brast ogsaa Taalmodigheden. I Aaret 1846 ser vi ikke mindre end tre Planer blive fremsatte med faa Dages Mellemrum fra tre forskellige Sider, alle gaaende ud paa at skabe et selvstændigt Pengeinstitut for Fyen. Det er fra daværende Køb- mand Lorents Bierfreund, Nyborg, Gæstgiver Lacoppidan, Svendborg, og Proprietær Edv. Lüders, Blangstedgaard. Der er Grøde i Tiden, Lyst til at gaa frem, danne noget nyt, noget for sig!