De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 TH. SCHIØTZ ALBANI BRYGGEBI mod sin By, — og tilsidst talte den skinbarlige Djævel saa tydelig ud af hans Mund, at han ej alene hov- moded sig over sin statelige Spidsbue-Kirke, men ogsaa over, at Gilde-Kroer og Herberger ligeledes bar hans Navn. Men da brast Sankt Albani Taalmodighed. »Meget har du gjort,« sagde han til Hellig Knud, »og saare berømmelig er du vorden; men læsket dine Bysbørn paa sømmelig Vis med ærlig Mumme og Mundgodt, det har du dog aldrig. Men se, det vil jeg nu sørge for.« Saa rettede han paa sin sorte Skapul, trak Kapussen op over sit ærværdige Hoved og forsvandt i Natten. Men inden Somren var gaaet til Ende, laa der en ny rødm uret Bygning i Rundbuestil med takkede Gavle paa Set. Albani Banke sønden for Aaen. Helgenens Løfte var gaaet i Opfyldelse: Odense Bysbørn havde faaet deres Læskedrik. Den 2. April 1859 kom cand. pharm. Th. Schiøtz til Odense med Planen for og Tegningerne til et nyt Bryggeri. Sammen med Grosserer E. F. Esmann og Købmand Johan F. Rasmussen skred man derpaa til Opførelsen, som fandt Sted i Løbet af Sommeren under Bygmester B. Seidelins Ledelse. Det første Støb blev sat den 7. November s. A., og den første Brygning foregik den 21. s. M. Hvor beskeden end Begyndelsen var — det første Aars Produktion var kun 1700 Tdr. —, var det for sin Tid noget af en Storbedrift, at en Provinsby saaledes bryggede sit eget bajerske 01. Men nu kom da ogsaa Humlen, eller rettere sagt: allerede det andet Driftsaar blev Humlen saa dyr, at hele Overskudet kun blev 2000 Rigsdaler, at fordele altsaa til 3 Personer. Og det næste Driftsaar igen, 1861—62, — Bryggeriets Forretningsaar gaar fra 1. November til næste Aars 31. Oktober havde man den store Bekostning at maatte tage Is pr. Skib ned fra Norge. Men dermed var man ogsaa ude af den trange Indgang og kunde Aar for Aar ud- vide sin Produktion og tjene gode Penge. Allerede 1864—65 var man oppe over 4000 Tdr. Det var allerede nu til at forudse, at Albani Bryggeri vilde blive et stort Foretagende i stadig Vækst, og det var derfor kun naturligt, at man lod det gaa over til et Aktieselskab. Delte skete i Efteraaret 1867, Kapi- talen sattes til 200,000 Kr., og den første Bestyrelse blev: daværende Etatsraad, Byfoged og Politimester Koch (som endnu den Dag i Dag er Selskabets For- mand), Bankdirektør Bierfreund og Købmand Jo- han F. Rasmussen, medens Schiøtz blev Selskabets Brygger. G. KOCH