De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 ALBANI BRYGGERI Produktionen steg nu Aar for Aar til op imod 6000 Tdr., og Afsætningen gik iask fra Haanden, ikke alene i Odense selv og paa Fyen, men ogsaa i Jylland, ja i den kolde og fugtige Sommer 1X69, da den sædvanlige Kundestabs Tørst' naturligt mindskedes, fik man endog et Udsalg etableret helt oppe i Lejren ved Hald. I det moderne biyggeritekniske Stadium indtraadte Albani Bryggeriet dog først ved den store Udvidelse, som fandt Sted i 1873—74. Hovedbygningen ud mod Tværgade blev forlænget, Maltgøreriet blev fordoblet i Kælderetagen, ny Maltkølle indlagt og Brveee- net fik en Dampmaskine paa 4 Hestes Kraft og en 8 Hestes Kedel. Ved denne Udvidelse blev man sat i Stand til at forøge Produktionen til hen- imod det dobbelte: i Driftsaaret 1873-74 blev der solgt 6373 Tdr., i Driftsaaret _ / Sa.8fl 11 11,352 ldr' Men ‘ samme Aar aabnedes ikke mindre end -7 Mil al det jydske Jernbanenet, deriblandt den sydjydske Tværbane, for Driften og saa godt indarbejdet, som Albani-Øllet allerede var det i det sydlige Jylland var det derfor naturligt, al den forøgede Produktion fandt saa villig en Afsætnin« Det blev overhovedet fede Aar med høj Fortjeneste, de Aar, som fulgte. Afsæt- 'imgen voksede saa stærkt, at der maatte brygges bande Nat og Dag og det endog til Irods for at der var optraadt Konkurrence fra det nydannede Bryggeri »Odense«. Man kunde bogstavelig Ialt ikke skaffe 01 nok, og det gik endog saa vidt, at det med Stolthed kunde noteres, naar det var »lykkedes« at afvise ny Kunder. For at imdgaH alt for mange Efterstræbelser, maatte man endog holde Prisen 2 Kr. højere pr. fd. end de fleste andre Bryggerier: man var begyndt i 1859 at tage 11 Daler for Tønden og tog nu 12 Rbd. Man skovlede da ogsaa ligefrem Penge ind; 25 pCt var i disse Aar normal Dividende, for Aaret 1878-79 kom man op paa 33 pCt, og efter a man ra November 1879 havde udvidet Aktiekapitalen fra 200,000 til 300 000 Kr. unde man i November 18(31 give et Udbytte paa de 300,000 Kr. af 281/2 pCt. Man havde under disse Forhold kun een Frygt: at Driften skulde komme til at lide nogensomhelst Standsning eller Afbræk. Derfor blev der i 1878—79 indlaet en 8 Hestes Dampmaskine og to 12 Hestes Kedler, hvorhos der blev bygget 5 ny Lager- kældere og alt dette blev netop foretaget saaledes, at Bryggeriet, medens disse Ar- )eJ C1 stod paa, stadig kunde gaa sin uforstyrrede Gang. I Sommeren 1880 blev Maltgøreriet udvidet, og man kom samme Aar op over de 20,500 Tdr. i Produk- ioncn i 1 byggede man en Villa til Bryggeren for at kunne inddrage hans Bolig i Hovedbygningen til Udvidelse af Driftslokalerne; Bryghuset og Gærrummet blev ud- \ nMA° vbe ^ærk’ °g dei bleV anlagt t0 ny Gærkældere. I Februar 1882 købtes der 14,000 Kv.-Alen ny Grund til Bryggeriet, og i 1882 blev der installeret elek- trisk Lys. Den 5. September 1883 kom der Ildsvaade paa Fabriken, og det øverste Loft bræn'He. Dette gav Anledning til, at man gik over til at sætte Jern og Sten i Stedet for I ræ Men desuden var Bryggeriets Maltbeholdning bleven fortæret af Branden og der blev som Følge deraf indforskrevet udenlandsk Malt. Dette Aar fik Bryggeriet sine første Gærvanskeligheder, man blev klar over, at man ikke, som hidtil trygt kunde bruge Gæren af Lagerfadenes opfriskede Bærme, men ved Fornyelsen af Gæren maatte skaffe sig denne udefra. Det var i disse Aar, ligesom om en ond Aand blæste Luften fuld af vilde Gær- svampe som fandt Vej til Bryggeriernes Kældere og gjorde Øllet uklart og uhold- bart. kiler maaske bør man netop snarere kalde det en god Aand, thi derved blev