De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

T^R man mæt af at beundre Hellig Knuds Kirkens stolte og strenge Gothik og JLi vender sig fra Skuet af Hovedportalen og det mægtige Taarn venstre om mod Klingenberg, da fanges Ens Øje uvilkaarlig af den statelige Renaissance-Bygning, hvori Firmaet F. W. Hey har sine Forretnings-Lokaler, og som opførtes efter Professor Valdemar Kochs Tegning af Konsul Frederik L. Hey 1892, da Forretningen fejrede sit 50 Aars Jubilæum. Der er en egen sikker Noblesse i dens Linier og Forhold, en egen rolig Skønhed, som virker enkelt og kraftig. Det er et saare smukt Stykke Arkitektur, det moderne Odense værdigt. Der er over Forretningen selv noget af det samme Præg: solidt og smagfuldt, en festlig Fylde af Flasker og Foustager, men alt ordnet ind paa sin Plads, sit Sted — alt anbragt paa den »rette Hylde«. Det er store rummelige Lokaler, dybe lange Kældere, komfortabelt udstyrede Kontorer — og en i Forhold hertil bitte liden, ele- gant Butik, rent diminutiv, men saa at man dog kan sige, der er en Butik. Men først og fremmest er Forretningen nu engros, derfor er Boden Bisagen. Oprindelig var det ikke saaledes, da var, som i al anden Provinsvinhandel, den lokale Afsætning til de private Forbrugere Dagen og Vejen. Saa langt tilbage som i 1842 blev Firmaet grundlagt, det var Stifteren, der hed F.W. Hey — Frederik Wil- helm Hey — og sammen med ham var Christian Lind. Hey var fodt 1813 i Esrom Mølle og lærte Vinhandelen hos den i sin Tid meget bekendte Vinhandler Barfred i Kjøbenhavn, som drev sin Forretning i den Ejendom, der nu er under Ombygning til Laane- og Diskonto-Banken. Lind udtraadte allerede 1852, og Hey blev derpaa eneste Indehaver, indtil hans Søn, Frederik Larsen Hey, født 1857, den nuværende Chef, i 1879 optoges som Deltager i Firmaet efter endt Uddannelse i Ind- og Udland. Det var fra dette Tidspunkt, Forretningens Kurs saa at sige blev lagt om: fra Odense Snævring blev der styret ud i rum Sø. I de gode, gamle Tider, saa langt tilbage som til den saakaldte »glimrende Handelsperiode« i Slutningen at det 18. Aarhundrede, blev Vinhandelen herhjemme dreven i den store Stil: med Skibe i Spanienfart, der tog Canarie-Sect og »Bourdeaux«-Vinene som »neutralt« Gods forbi Kaprenes Næser hjem til Kjøbenhavn, som herved blev et »Entrepot« eller Hoved- Oplagssted for hele Nordevropa. Det var stolte Formuer, der den Gang tjentes paa Vinhandel — en Mand som f. Eks. Bremeren Bolten blev Baron, Ejer af Prins Chii- stians nuværende Sommerresidens, Sorgenfri Slot, kunde købe sig Sølvservice til