Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

106 Loven om den kolde Væg. hvad denne jo ikke er. Tænker man sig nemlig to lige store Be- holdere, fyldte hver med sin Luftart ved samme Tryk, og de to Beholdere sættes i Forbindelse med hinanden, da vil hver af Luft- arterne efter Blandingen faa et dobbelt saa stort Rumfang, og nu maatte Boyles Lov være absolut rigtig, altsaa hver af Luftarterne udøve et halvt saa stort Tryk som før, for at Daltons Lov kan ske Fyldest. § 87. James Watt foretog en alsidig Undersøgelse af Vand- damps Egenskaber; han undersøgte som omtalt Varmeforbruget ved Fordampningen og Damptrykkets Afhængighed af Varmegraden. En nøjagtigere Maaling af disse vigtige Ting er, som vi have set, udført af senere Fysikere. Men Watt søgte ogsaa at finde Lovene for Damps Fortætning. Det var ham klart, at Newcomens atmo- sfæriske Maskine brugte alt for megen Damp, og at dette navnlig hidrørte fra, at der for hvert Stempelslag blev sprøjtet koldt Vand ind i Cylindren. Naar der nemlig derpaa blev aabnet for Dampen, saa maatte denne opvarme Cylindren paany, og dette krævede be- tydelige Dampmængder. Watt var selvfølgelig klar over, at det var nødvendigt, at Dampen under Stemplet hurtig blev fortættet; i modsat Fald vilde Maskinen faa en træg og langsom Gang. Men han forsøgte da at opnaa den hurtige Fortætning, uden at Cylin- dren blev afkølet. Først erstattede han Jærncylindren med en Træcylinder, der ikke forandrer sin Varmegrad saa hurtig; men Træcylindren ændrede sin Form paa Grund af Fugtigheden, og saa passede Stemplet ikke. Han gik derfor tilbage til Jærncylin- dren, som han ved et Rør med Hane satte i Forbindelse med en Beholder. Naar Dampen nu skulde bort af Cylindren, aabnede han Hanen til denne Beholder, og Dampen fordelte sig da i Cylinder og Beholder, og var der koldt Vand i den sidste, gik saa at sige al Damp fra den varme Cylinder over i det kolde Vand. Watt fandt nemlig, at Damp har den Egenskab, at dens Tryk (og dermed ogsaa den Mængde, hvori den forekommer) rett er sig alene efter den laveste Varmegrad, som findes nogen- steds i Damprummet. Bliver altsaa den varme og dampfyldte Cylinder sat i Forbindelse med en kold Beholder, vil Damptrykket i Cylindren øjeblikkelig faa en Størrelse, der svarer til Varme- graden i den kolde Beholder. Han viste dette ved at fylde en Beholder med Damp og forbinde denne med et i den ene Ende lukket Blikrør, som han derpaa omgav med Vand. Dampen blev