Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Hestekraft«. 117 Men det lave Tryk medfører, at Stemplet maa være stort, og at der bruges megen Damp. Desuden maa Maskinen være forsynet med Kondensator og de nævnte Pumper, saa den tager stor Plads og bliver noget sammensat. Watt vidste vel, at man kan undvære Kondensatoren og lade Dampen strømme ud i Luften, men da maa Damptrykket være betydelig større, idet Stemplet i saa Tilfælde maa overvinde Luf- tens Tryk; Maskinen arbejder uden Vakuum (o: der er intet tryk- frit Rum bag Stemplet). Det viser sig imidlertid i Praksis, at det i Reglen paa Land- jorden er fordelagtigere at bruge den meget enklere Maskine med højt Damptryk, Højtrykmaskinen, end den mere sammensatte Lav- trykmaskine. Billedet Fig. 91 viser en Højtrykmaskine med liggende Cylinder. Dampen kommer fra Kedlen gennem Røret A ind i Gliderkassen D. Stemplet i Cylindren B C bevæger Stempelstangen e frem og tilbage. Denne styres af to Kulisser og virker paa Plejlstangen K som driver Maskinakslen med Svinghjulet V. (Ekscentrikken ses anbragt paa Maskinakslen: derimod er Regulatoren, som selvfølge- lig ogsaa findes paa Højtrykmaskinen, ikke tegnet). § 96. Arbejdet, som en Dampmaskine kan udføre, er aaben- bart bestemt af Trykket, hvormed Stemplet drives frem, og af Farten, hvormed Stemplet bevæger sig. Da Watts Maskine kom i Brug adskillige Steder, hvor man tidligere havde benyttet Heste- kraft, blev det Skik at opgive Maskinens Arbejdsevne i »Heste- kræfter« (H K). En engelsk Brygger, der vilde erstatte sin Heste- gang med en Dampmaskine, undersøgte, hvor stort et Arbejde en Hest kan udføre i 1 Sekund. Han spændte en stærk Bryggerhest for sin Hestegang, der drev en Pumpe, lod Hesten arbejde strængt og fandt, at den i 1 Sekund løftede 470 Pd. Vand 1 Fod i Vejret o: Hesten udførte et Arbejde paa 470 Pundfod i Sekunden (I § 226). I de forskellige Lande indførtes senere Benævnelsen »Heste- kraft«. for noget forskellige Arbejdsmængder. Her i Landet be- tyder 1 H K en Arbejdsydelse paa 480 Pundfod i 1 Sekund. Hvor Metermaalet er indført, regnes 1 H K til 75 Kilogrammeter i 1 Sekund. § 97. James Watt havde naaet stor Fortrolighed med Damps Egenskaber. Han viste dette klart ved sin Kondensator og ved at