Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Carnots Kredsproces.
197
Et Blik paa Fig. 145 vil vise, at det udførte Arbejde mMNPp
er større end det modtagne pPEMm, og at det vundne Arbejde
er MNPR
Men hvordan stiller det sig med den modtagne Varmemængde
(FJ i Forhold til den afgivne (F2)?
Carnot havde den Opfattelse, at de to Varmemængder vare nøj-
agtig lige store; han ansaa, som nævnt, Varmen for at være et Stof,
og da Processen er tænkt saaledes, at der ingen Varme tabes (til
Cylinder og Stempel), og da den afspærrede Luftmasse ender med
at have samme Varmeindhold. som den havde til at begynde med,
maa de to Varmemængder være lige store. Der er blot den For-
skel, at Varmen er »falden« i Temperatur, o: den tilførte Varme er
skænket Dampen ved høj Temperatur, men tilbageleveret af Dam-
pen ved lavere Temperatur. Anvendes dette paa en Dampmaskine
med Kondensator, kommer det til at betyde, at Dampen tilfører
Kondensatoren samme Varmemængde, som den indeholdt, da den
traadte fra Kedlen over i Cylindren (naar da Varmetabet ved Led-
ning og Udstraaling fra Dampmaskinen tænkes undgaaet).
I sit Skrift fra 1824 udtaler Carnot denne Betragtning med
følgende klare Ord: »Denne Kendsgerning (o: at den afgivne og
den modtagne Varmemængde er absolut den samme) er aldrig
draget i Tvivl.......At modbevise den vilde være ensbetydende
med at styrte hele Varmeteorien.«
Han naaede dog, som vi skulle faa at se, senere til en anden
Opfattelse, men dette er først blevet Offentligheden bekendt 1878,
da hans Broder Hypolite Carnot udgav hans efterladte ufuldendte
Arbejder (jfr. § 174).
§ 158. Men selv om han var bleven staaende ved sine Ud-
talelser fra 1824, skulde han dog have Æren af at være en af
Ophavsmændene til vor Tids Erkendelse af Varmens Natur, fordi
han klart og utvetydig fremholdt, at der mellem mekanisk Arbejde
og Varme er en bestemt Sammenhæng, som ikke er afhængig af
det Stof, hvori Varmen findes, eller af andre Omstændigheder. Det
er nemlig indlysende, at den beskrevne Kredsproces kan foretages
i omvendt Orden, og at der vil forbruges et lige saa stort Arbejde,
for at føre den samme Varmemængde fra den lavere til den højere
Temperatur, som der før blev vundet. Der vil derfor ikke kunne
tænkes nogen fordelagtigere Maade at vinde Arbejde ved Varme
paa; ti dette vilde (jfr. § 156) føre til et perpetuum mobile.