Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Carnots Kredsproces. 197 Et Blik paa Fig. 145 vil vise, at det udførte Arbejde mMNPp er større end det modtagne pPEMm, og at det vundne Arbejde er MNPR Men hvordan stiller det sig med den modtagne Varmemængde (FJ i Forhold til den afgivne (F2)? Carnot havde den Opfattelse, at de to Varmemængder vare nøj- agtig lige store; han ansaa, som nævnt, Varmen for at være et Stof, og da Processen er tænkt saaledes, at der ingen Varme tabes (til Cylinder og Stempel), og da den afspærrede Luftmasse ender med at have samme Varmeindhold. som den havde til at begynde med, maa de to Varmemængder være lige store. Der er blot den For- skel, at Varmen er »falden« i Temperatur, o: den tilførte Varme er skænket Dampen ved høj Temperatur, men tilbageleveret af Dam- pen ved lavere Temperatur. Anvendes dette paa en Dampmaskine med Kondensator, kommer det til at betyde, at Dampen tilfører Kondensatoren samme Varmemængde, som den indeholdt, da den traadte fra Kedlen over i Cylindren (naar da Varmetabet ved Led- ning og Udstraaling fra Dampmaskinen tænkes undgaaet). I sit Skrift fra 1824 udtaler Carnot denne Betragtning med følgende klare Ord: »Denne Kendsgerning (o: at den afgivne og den modtagne Varmemængde er absolut den samme) er aldrig draget i Tvivl.......At modbevise den vilde være ensbetydende med at styrte hele Varmeteorien.« Han naaede dog, som vi skulle faa at se, senere til en anden Opfattelse, men dette er først blevet Offentligheden bekendt 1878, da hans Broder Hypolite Carnot udgav hans efterladte ufuldendte Arbejder (jfr. § 174). § 158. Men selv om han var bleven staaende ved sine Ud- talelser fra 1824, skulde han dog have Æren af at være en af Ophavsmændene til vor Tids Erkendelse af Varmens Natur, fordi han klart og utvetydig fremholdt, at der mellem mekanisk Arbejde og Varme er en bestemt Sammenhæng, som ikke er afhængig af det Stof, hvori Varmen findes, eller af andre Omstændigheder. Det er nemlig indlysende, at den beskrevne Kredsproces kan foretages i omvendt Orden, og at der vil forbruges et lige saa stort Arbejde, for at føre den samme Varmemængde fra den lavere til den højere Temperatur, som der før blev vundet. Der vil derfor ikke kunne tænkes nogen fordelagtigere Maade at vinde Arbejde ved Varme paa; ti dette vilde (jfr. § 156) føre til et perpetuum mobile.