Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Mayers Udgangspunkt. 199 kun interesserede sig lidt for at se det tremmede Land, han blev hellere om Bord, hvor han atter og atter overtænkte Fænomenet, og. skriver han: »jeg følte mig ofte inspireret paa en Maade, jeg aldrig, hverken før eller senere, har oplevet«. § 161. Udgangspunktet for sine videregaaende Overvejelser har Mayer formet paa følgende Maade: »Idet jeg gik ud fra La- voisiers Teori, hvorefter den dyriske Varme skyldes en Forbræn- dingsproces, ansaa jeg den dobbelte Ændring i Farve, som Blodet lider i det lille og i det store Kredsløbs Blodkarnet, for at være det for Sanserne iagttagelige Kendetegn, det synlige Billede af den Ilt- ning, Blodet faar. [0] For at holde Legemets Varmegrad regelmæssig, maa Varmeudviklingen i dette staa i Forhold til Legemets Varme- tab, og altsaa til Omgivelserne, og derfor maa Varmeudviklingen og Iltningsprocessen, ligesom Forskellen i Farve hos de to Blod- arter, i sin Helhed være mindre i hede end i koldere Egne.« Altsaa hans Grundtanke var denne, at i Troperne, hvor Luf- tens Varmegrad er høj, bliver Iltningen i Blodet mindre livlig, fordi Legemet ikke trænger til saa stor en Varmeudvikling, idet Varmetabet til Omgivelserne er mindre end i tempererede eller kolde Zoner. I nøje Sammenhæng med, ja uadskillelig fra denne Grundtanke er aabenbart den Opfattelse, at hele den Varme, som Legemet afgiver, maa være den samme, som udvikles ved Forbrændingen i Legemet, da dette holder sin Varmegrad uforandret. Men, sluttede Maver videre, ved Hjælp af Musklerne kan Legemet udvikle Varme uden for sig, f. Eks. ved Gnidning; og han opkastede clet Spørgsmaal, »om Legemets direkte Varmeudvikling (i Legemet selv) alene, eller om baade den direkte og indirekte (gennem Musklerne) udviklede Varmemængde er lig med Varmen, som opstaar ved Forbrændingen i Legemet?« Han besvarede for sig selv dette Spørgsmaal med en ubetinget Antagelse af, at den indirekte frembragte Varme maatte regnes med, og da denne til- vejebringes ved et Arbejde, maa der være et bestemt For- hold mellem mekanisk Arbejde og Varme. Imidlertid havde denne vigtige Sætning kun teoretisk Værdi, den maatte stadfæstes gennem Forsøg, inden den kunde faa Be- tydning for andre end Mayer selv. Det var fra sammensatte og lidet kendte Forhold, han havde gjort sine Slutninger; han indsaa klart selv, at der krævedes fysiske Undersøgelser for at naa Vished