Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Rudolph Clausius.
mekaniske Ækvivalent kom frem paa British Associations Møde i
Oksford. Englands første Fysikere vare tilstede f. Eks. Michael
Faraday og William Thomson; den sidste skriver om dette Møde:
»Jeg gjorde ved dette Joules Bekendtskab, og det forvandlede sig
snart til et livsvarigt Venskab. Jeg hørte hans Afhandling blive
oplæst og følte mig først stærkt tilskyndet til at staa op og sige,
at den maatte være urigtig. Men efterhaanden, som Oplæsningen
skred frem, indsaa jeg, at skønt Carnots Teori indeholdt en vigtig
Sandhed, der ikke burde opgives, indeholdt Joules sikkerlig ogsaa
en stor Sandhed og en stor Opdagelse.« — Som han vandt Wil-
liam Thomson, vandt han ved sine klart-gennemskuelige Forsøgs-
arbejder alle — men det tog Tid. Joule arbejdede med smaa
Temperaturstigninger (jfr. § 172), hvorfor en engelsk Fysiker sagde,
at han troede ikke paa ham, der kun havde Hundrededels Grader
at forsvare sin Sag med. Men alle maatte blive »Joulitter«, Kends-
gerninger maa alle bøje sig for.
Ved Joule overbevistes den lærde Verden om, at Varme er
en Form for Energi. — Vi ville senere (i Elektricitetslæren) mødes
med Joule paany. Hans Arbejder faldt paa Fysikkens forskellige
Omraader, fortrinsvis dog paa Varmens og Elektricitetens, men
ligesom Faraday fremsatte han sine Forsøgsresultater uden mate-
matiske Udviklinger.
Joule levede hele sit Liv som Privatmand. Han havde et
svagt Helbred, saa det passede ham bedst at arbejde i Ro og
Stilhed. 1889 døde han i Sale nær Manchester og fik det Efter-
mæle, at i de to mellemste Fjerdedele af vort Aarhundrede har
ingen anden Enkeltmands Forskning kunnet maale sig i Betydning
med hans.
§ 179. Det viste sig, at det var overmaade vanskeligt for
de fleste Fysikere i Midten af vort Aarhundrede at blive fortrolige
med, at Varme og mekanisk Arbejde ere »ækvivalente«, o: ere
forskellige Former for det samme. Carnots Sætning om, at Var-
men udretter Arbejde alene ved at »falde« i Temperatur uden at
formindskes i Mængde (jfr. § 157), var dem i Vejen.
Her gav Tyskeren Rudolph Clausius (1822—88), der den
Gang (1850) var Lærer ved Officersskolen i Berlin og senere blev
Professor ved Polyteknikum i Zürich, det forløsende Ord.
Han godtgjorde nemlig, at Carnots Kredsproces og Carnots
Paastand om, at Arbejdet er afhængig af den Varmemængde, der