Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

216 Rudolph Clausius. mekaniske Ækvivalent kom frem paa British Associations Møde i Oksford. Englands første Fysikere vare tilstede f. Eks. Michael Faraday og William Thomson; den sidste skriver om dette Møde: »Jeg gjorde ved dette Joules Bekendtskab, og det forvandlede sig snart til et livsvarigt Venskab. Jeg hørte hans Afhandling blive oplæst og følte mig først stærkt tilskyndet til at staa op og sige, at den maatte være urigtig. Men efterhaanden, som Oplæsningen skred frem, indsaa jeg, at skønt Carnots Teori indeholdt en vigtig Sandhed, der ikke burde opgives, indeholdt Joules sikkerlig ogsaa en stor Sandhed og en stor Opdagelse.« — Som han vandt Wil- liam Thomson, vandt han ved sine klart-gennemskuelige Forsøgs- arbejder alle — men det tog Tid. Joule arbejdede med smaa Temperaturstigninger (jfr. § 172), hvorfor en engelsk Fysiker sagde, at han troede ikke paa ham, der kun havde Hundrededels Grader at forsvare sin Sag med. Men alle maatte blive »Joulitter«, Kends- gerninger maa alle bøje sig for. Ved Joule overbevistes den lærde Verden om, at Varme er en Form for Energi. — Vi ville senere (i Elektricitetslæren) mødes med Joule paany. Hans Arbejder faldt paa Fysikkens forskellige Omraader, fortrinsvis dog paa Varmens og Elektricitetens, men ligesom Faraday fremsatte han sine Forsøgsresultater uden mate- matiske Udviklinger. Joule levede hele sit Liv som Privatmand. Han havde et svagt Helbred, saa det passede ham bedst at arbejde i Ro og Stilhed. 1889 døde han i Sale nær Manchester og fik det Efter- mæle, at i de to mellemste Fjerdedele af vort Aarhundrede har ingen anden Enkeltmands Forskning kunnet maale sig i Betydning med hans. § 179. Det viste sig, at det var overmaade vanskeligt for de fleste Fysikere i Midten af vort Aarhundrede at blive fortrolige med, at Varme og mekanisk Arbejde ere »ækvivalente«, o: ere forskellige Former for det samme. Carnots Sætning om, at Var- men udretter Arbejde alene ved at »falde« i Temperatur uden at formindskes i Mængde (jfr. § 157), var dem i Vejen. Her gav Tyskeren Rudolph Clausius (1822—88), der den Gang (1850) var Lærer ved Officersskolen i Berlin og senere blev Professor ved Polyteknikum i Zürich, det forløsende Ord. Han godtgjorde nemlig, at Carnots Kredsproces og Carnots Paastand om, at Arbejdet er afhængig af den Varmemængde, der