Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Christoffer Hansteen. 265 København, hvor han havde en ypperlig Omgangskreds, idet lian af en Landsmand blev indført hos Ørstedernes Tante, den rige Madam Møller, i hvis Hus Øehlenschlåger boede. Navnlig blev Bekendtskabet med H. C. Ørsted af stor Betydning for ham. Ørsted var 1804 kommen hjem fra sin første Udenlandsrejse med de mange friske Indtryk af det stærke Røre, der netop i disse Aar herskede paa Fysikkens Omraade rundt omkring i Europa, og Ørsteds Begejstring for hans Videnskab smittede den studerende Ungdom. Hansteen agtede dog at fuldende det juridiske Studium, men Pengene slap atter op, og han overtog derfor 1806 en Stilling som Lærer i Matematik ved Frederiksborg Latinskole. En tilfældig Begivenhed skulde her bringe den unge Adjunkt ind paa magnetiske Undersøgelser. Skolen fik nemlig foræret et Par Glober, hvorpaa der var tegnet magnetiske Kurver, og disse tiltrak sig i høj Grad hans Opmærksomhed. Han gav sig i Lag med et grundigt Studium af, hvad man paa hans Tid vidste om Jordmagnetismen, og paabegyndte selvstændige Undersøgelser, saa da det kgl. danske Videnskabernes Selskab i 1811 udsatte en Prisopgave, saalydende: »Kan man forklare alle Jordens magnetiske Særsyn af en enkelt Magnetakse, eller nødes man til at antage flere« indleverede Hansteen en Besvarelse, der vandt ham Prisen. § 232. Han skulde altsaa prøve, om det lod sig gøre at forklare de »magnetiske Særsyn« ved Hjælp af Tobias Mayers Teori om kun to Poler i Nærheden af Jordens Midtpunkt. Hansteen rettede da straks sine Bestræbelser paa at tilveje- bringe paalidelige magnetiske Kort. Man havde kun et Par meget ufuldkomne Deklinationskort og et endnu daarligere Inklinations- kort, saa han maatte selv ved at gennemlæse Skibsjournaler skaffe sig de nødvendige Oplysninger om Magnetnaalens Stilling omkring paa .lordkloden og derefter tegne Kortene. Da hans Afhandling 1819 blev trykt, kunde han ledsage den med et helt magnetisk Atlas med Kort for Tiden fra 1600 til 1800. Det var let at se af disse Kort, at Jordmagnetismen ikke kan hidrøre fra en enkelt Magnet med to Poler, dertil løb de magnetiske Linier alt for uregelmæssigt paa Jordens Overflade. Hansteen gik derfor bort fra Tobias Mayers Antagelse og forsøgte at finde en F orklaring ved Hjælp af fire Magnetpoler paa lignende