Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Boyles og Newtons elektriske Forsøg. 305 Guerickes Arvtager m. H. t. Luftpumpeforsøgene, Robert Boyle (I § 255) blev dog ved at læse »Experimenta nova«, som udkom 1672, ført ind paa elektriske Undersøgelser. Han paaviste, at ligesom et elektriseret Legeme kan drage et ikke-elektriseret til sig, saaledes kan det ikke-elektriserede Legeme drage det elektriserede til sig. Virkningen er altsaa gensidig paa lignende Maade som mellem en Magnetpol og et Stykke Jærn. — Tillige godtgjorde han ved Forsøg, at den elektriske Kraft virker i lufttomt Rum, og han iagttog, at for at opnaa en kraftig Elektri- sering, maa det Legeme, som gnides, have en ren, varm og glat Overflade. Overmaade karakteristisk for Datidens Viden om Elektriciteten er det, at Newton i Royal Society fremlagde som et særdeles interessant elektrisk Apparat et i vore Dage velkendt elektrisk Legetøj. Det bestod af en Træskive, hvorpaa der laa en Ring, og oven paa denne en Glasplade. Indenfor Ringen, altsaa mellem Glaspladen og Træskiven, var der lagt smaa Papirstumper. Naar man nu gned Glaspladen, bleve Papirstumperne levende; de hoppede op mod Glasset, men efter at have rørt ved dette, faldt de med stor Fart ned paa Brædtet igen, bleve atter tiltrukne o. s. fr. Det er øjensynlig samme Fænomen, som Guericke iagttog med Dunet: Først en Tiltrækning, og derpaa efter Berøring med det elektriserede Legeme en Frastødning, og efter en ny Berøring med et uelektrisk Legeme atter Tiltrækning o. s. v. — Men Newton gav ligesaalidt som Guericke nogen Forklaring af, hvad der skete. — § 257. Det elektriske Lysfænomen blev selvfølgelig fremkaldt af alle, der gav sig af med elektriske Forsøg, og man søgte ved en omhyggelig og vedvarende Gnidning at faa Lysvirkningen saa stærk som mulig. Omkring Aar 1700 lykkedes det en Englænder Wall at elektrisere et Stykke Rav saa stærkt, at der sprang en elektrisk Gnist over paa hans Finger fra Ravet. Gnisten var ledsaget af et Knald, der meget lignede den Lyd, man hører, naar Stenkul sprænges i Ilden. — At Wall havde ret kraftige Virkninger ved sit Forsøg, kan man skønne deraf, at han sammen- lignede det elektriske Lys- og Lydfænomen med Lyn og Torden. Betydeligere end Walls Undersøgelser vare dog de Forsøgs- resultater, som Konservatoren ved Royal Societys fysiske Samling Historisk Fysik II. 20