Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

328 John Canton. mængde paa dem. Udladede han A B og førte dem atter ind til (7, ja saa fik de saa godt som deres oprindelige Spænding igen. Franklin drog heraf den Slutning, at Elektriciteten hovedsagentlig lejrer sig paa Glassets Flader, hvor den holdes fast ved den gensidige Til- trækning. Tillige mente Franklin, at Glassets Natur var medbe- stemmende med Hensyn til, hvor stærkt Elektriciteten kunde »spændes« paa dets to Sider. § 273. J. H. Winckler havde indført et ganske ejendomme- ligt Begreb: en »elektrisk Atmosfære«. Han tænkte sig, at Elek- triciteten var et overmaade fint æterisk Stof. Naar et Legeme blev elektrisk ved Gnidning, saa betød det, mente Winckler, at det blev indhyllet i en elektrisk Atmosfære, idet Gnidningen frigjorde de smaa Elektricitetsdele fra selve Legemets Smaadele. Det var naturligvis nødvendigt at tale om baade en positiv og om en negativ »elek- trisk Atmosfære«, da man kendte baade po- sitiv og negativ elektri- ske Legemer. Mærkelig nok brugte Franklin ogsaa denne Atmo- sfære-Forestilling, skønt den kun passede daar- ligt med hans Opfat- telse af, hvad negativ Elektricitet var. — Men den tidligere nævnte John Canton (§ 265), som var Skolebestyrer og Medlem af Royal Society, gjorde det klart gennem en Række Forsøg, at det var uholdbart at vedblive med at tale om den »elektriske Atmo- sfære«. Først opdagede han, at poleret Glas blev positiv elektrisk ved at gnides med Flonel, medens matslebet Glas blev negativ elektrisk. Det syntes ham underligt, at den positiv elektriske At- mosfære skulde komme frem af det polerede Glas, og den nega- tiv elektriske af det matslebne Glas! En anden Opdagelse, som han gjorde, var endnu vanske- ligere at forlige med »Atmosfæren«. Han nærmede en positiv elektrisk Kugle C (Fig. 214) til en Metalstang AB. som var iso- leret paa en Glasfod: herved blev AB elektrisk, saa de smaa Fig. 214. Cantons Eorsøg.