Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Tordenskyens Virkning paa Jordskorpen. 337 Jordens Elektricitet (o: Elektriseringen af Jordens Overflade) retter sig i Styrke efter Skyelektricitetens Mægtighed, Skyens Højde og efter Jordskorpens Natur paa det betragtede Sted. Det er klart, at var den betragtede Del af Jordskorpen yderst slet ledende for Elektriciteten, vilde Fordelingen, selv om Skyen var stærkt ladet, blive umærkelig. Er Jordskorpen derimod sammensat af gode Ledere for Elektriciteten, bliver Fordelingen kraftig. — Det er særlig i de fugtige Jordlag og i Vandet paa og i Jordskorpen, at Fordelingen finder Sted. Fra de fugtige Jordlag er der gennem Træ- og Planterødder god Ledning op i Træer og Planter, hvori den tiltrukne Elektricitet i fortrinlig Grad stiger op. Paa lignende Maade søger den tiltrukne Elektricitet op i Bygninger. Der op- staar da en elektrisk Spænding mellem Skyen og Jordskorpen med de Ting, som findes paa denne. Skyen og Jordskorpen danne de to Belægninger paa en Ladningstavle, hvor det mellemliggende Luftlag svarer til Glaspladen. Bliver Spændingen tilstrækkelig stærk mellem Belægningerne paa en Ladningstavle, »slaar« Elektriciteten gennem Glasset (§ 272). Hertil svarer aabenbart, at Elektriciteten slaar gennem Luftlaget mellem Sky og Jord, Skyens og Jordens Elektricitet strømme sammen. Sker en saadan Forening af de to modsatte Elektriciteter igennem Luften, viser der sig, naar Talen er om betydelige Elektricitetsmængders Forening i kort Tid, en elektrisk Gnist, som angiver den Bane, hvor ad Sammenstrøm- ningen finder Sted. Gnisten mellem Sky og Jord kaldes Lynet, dets Vej er i Reglen en Zikzaklinie, sjældnere en ret Linie. I § 297 er der givet nøjere Besked om den elektriske Gnists Egen- skaber og Virkninger; her skal blot nævnes, at der er to Ting, som bestemme, hvor Lynets Bane kommer til at gaa. Lynet vil søge til det Sted paa Jordoverfladen, hvor den elektriske Spæn- ding er størst, og Spændingen bestemmes dels af den fordelte Elektricitetsmængde dels af Afstanden mellem de to modsatte Elek- triciteter. Og Lynet vil søge dette stærkest elektriske Punkt ad den Vej, der frembyder mindst Modstand for Elektriciteten. — Ligesom det rindende Vand altid vælger den Vej, hvor der er mest Fald, saaledes vælger Elektriciteten altid den Vej, hvor den finder mindst Modstand. Dette havde Winckler vist ved Forsøg med Leydnerflasken. Han fandt nemlig, at naar han samtidig bragte Ledning til- veje mellem Flaskens ydre og indre Belægning gennem sit eget Historisk Fysik. II. 22