Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Smeltning. 47 kan det ikke undgaas, at der i det første Øjeblik opstaar et tomt Rum, og dette søger Naturen at hindre. — Denne Tanke tager Galilei op og fører videre. Han ved, at Sammenhængskraften er ulige stor for de forskellige Legemer, og da han maa antage, at horror vacui virker lige stærkt overfor alle Legemer, slutter han, at den ulige store Sammenhængskraft hidrører fra Forskelligheder i Legemernes Porer. Ere disse store, og der altsaa vilde blive et større tomt Rum ved Spaltningen, da er ogsaa Sammenhængs- kraften stor; ere de mindre, og der altsaa ikke bliver saa god Lejlighed for horror vacui til at virke, ja da er Sammenhængs- kraften mindre. I det Legeme, der har de største Porer, bindes de enkelte Dele sammen med størst Kraft. Herved giver nu Galilei en Forklaring af, hvad Forskellen er paa faste Legemer og Vædsker. I Vædsker ere nemlig Porerne fyldte, horror vacui holder ikke Delene sammen, og der er alt- saa ingen Sammenhængskraft. Det, der sker, naar et fast Legeme smelter i Varmen, er da, at Varmens Smaadele trænge ind i Porerne og fylde dem; Lege- met bliver flydende. Men afkøles det smeltede Legeme, strømmer Varmen atter ud af Porerne, og horror vacui virker igen med sine sammenholdende Baand, Legemet bliver atter fast. Galilei anser altsaa Varmen for at være et Stof, der kan føres til og fra Legemerne. Og idet han tager sin Tilflugt til Heros Lære om Porerne (jfr. I § 209), faar han en anskuelig Teori for Smeltningsfænomenet og dets Modsætning, Størkningen eller Frys- ningen. § 40. En nøjere Undersøgelse af Smeltningen blev foretaget omtrent samtidig af Accademia del Cimento og Robert Boyle. — Undersøgelserne drejede sig om Isens Smeltning og Vandets Frysning. Som nævnt (§ 21) iagttog Acc. del Cimento, at Isvand har altid samme Varmegrad; vi kalde denne Isens Smeltepunkt eller Vandets Frysepunkt. Men det var ikke Smeltepunktets Uforander- lighed, der interesserede Acc. del Cimento og Robert Boyle. Det var derimod den Udvidelse, der fandt Sted, idet Vandet stivnede. Galilei havde gjort opmærksom paa, at Is er lettere end Vand, da den svømmer paa dette, og deraf følger, at et Pund Vand fylder mindre end et Pund Is. Acc. del Cimento søgte at maale, hvormeget Vandet udvider sig ved at fryse.