Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Smeltning.
47
kan det ikke undgaas, at der i det første Øjeblik opstaar et tomt
Rum, og dette søger Naturen at hindre. — Denne Tanke tager
Galilei op og fører videre. Han ved, at Sammenhængskraften er
ulige stor for de forskellige Legemer, og da han maa antage, at
horror vacui virker lige stærkt overfor alle Legemer, slutter han,
at den ulige store Sammenhængskraft hidrører fra Forskelligheder
i Legemernes Porer. Ere disse store, og der altsaa vilde blive et
større tomt Rum ved Spaltningen, da er ogsaa Sammenhængs-
kraften stor; ere de mindre, og der altsaa ikke bliver saa god
Lejlighed for horror vacui til at virke, ja da er Sammenhængs-
kraften mindre. I det Legeme, der har de største Porer, bindes
de enkelte Dele sammen med størst Kraft.
Herved giver nu Galilei en Forklaring af, hvad Forskellen er
paa faste Legemer og Vædsker. I Vædsker ere nemlig Porerne
fyldte, horror vacui holder ikke Delene sammen, og der er alt-
saa ingen Sammenhængskraft.
Det, der sker, naar et fast Legeme smelter i Varmen, er da,
at Varmens Smaadele trænge ind i Porerne og fylde dem; Lege-
met bliver flydende. Men afkøles det smeltede Legeme, strømmer
Varmen atter ud af Porerne, og horror vacui virker igen med
sine sammenholdende Baand, Legemet bliver atter fast.
Galilei anser altsaa Varmen for at være et Stof, der kan
føres til og fra Legemerne. Og idet han tager sin Tilflugt til Heros
Lære om Porerne (jfr. I § 209), faar han en anskuelig Teori for
Smeltningsfænomenet og dets Modsætning, Størkningen eller Frys-
ningen.
§ 40. En nøjere Undersøgelse af Smeltningen blev foretaget
omtrent samtidig af Accademia del Cimento og Robert Boyle.
— Undersøgelserne drejede sig om Isens Smeltning og Vandets
Frysning.
Som nævnt (§ 21) iagttog Acc. del Cimento, at Isvand har
altid samme Varmegrad; vi kalde denne Isens Smeltepunkt eller
Vandets Frysepunkt. Men det var ikke Smeltepunktets Uforander-
lighed, der interesserede Acc. del Cimento og Robert Boyle. Det
var derimod den Udvidelse, der fandt Sted, idet Vandet stivnede.
Galilei havde gjort opmærksom paa, at Is er lettere end
Vand, da den svømmer paa dette, og deraf følger, at et Pund
Vand fylder mindre end et Pund Is. Acc. del Cimento søgte at
maale, hvormeget Vandet udvider sig ved at fryse.