Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Kalorimeter. 59 fylden var denne, at Legemet blev opvarmet til en kendt Tempe- ratur og derpaa sænket ned i en Beholder med Vand, hvis Vægt og Temperatur ligeledes var nøje kendt. De hertil hørende Appa- rater ere siden Blacks Tid udviklede til stor Fuldkommenhed: Fig. 53 viser, hvorledes, dette Forsøg ordnes i Nutiden. En blank- poleret Metalbeholder bæres af de to Lapper EE, som ere be- klædte med Kork eller Ben, og Beholderen støttes af to Stille- skruer C C, hvis yderste Del ligeledes er af Kork eller Ben. Be- holderen er da skærmet mod at tabe sin Varme, idet der fra den blankpolerede Overflade udstraaler overmaade lidt Varme, og Kork eller Ben hindrer Varmen i at ledes bort. I Beholderen, som kaldes et Kalorimeter (af kalor, som betyde Varme), er en nøjagtig afvejet Vandmængde; ned i dette staar et fint Termometer A og en Stang B. som bru- ges til at røre om i Van- det, saa man kan være sikker paa, det overalt har samme Temperatur. Lad der i Kalori- metret være 64 Gram Vand ved 15° C (Væ- relsets Temperatur). Et Stykke Svovl, hvis Varmefylde skal maales, og som vejer 10 Gram, opvarmes til 48°C og føres ned i Vandet. Dettes Temperatur stiger derved 1°C. Vand og Svovl have nu samme Temperatur, nemlig 16° C. — Vandet har aabenbart modtaget 64 Varmeenheder fra Svovlet, ti de 64 Gram Vand ere opvarmede 1°C, og Svovlet har tabt denne Varmemængde ved at afkøles 32°, fra 48° til 16°. Ved kun at afkøles 1°, vilde de 10 Gram Svovl selvfølgelig have tabt 64:32 = 2 Varmeenheder, og 1 Gram Svovl vil altsaa tabe 0,2 Varmeenheder for 1 Grads Afkøling, o: Svovlets Varmefylde er 0.2. Skulle saadanne Forsøg give nøjagtige Resultater, maa man tage Hensyn til, at Kalorimeter, Omrører og Termometer ogsaa opvarmes, og til, at der trods de tagne Forholdsregler tabes nogen Varme til Omgivelserne. Men Forsøgets Nøjagtighed afhænger i særlig Grad af, hvor fint Termometret aflæses. Dette sker derfor