Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
64 Dampturbinen. roterende Kugle som Drivkraft for Maskiner. Men bygges Damp- gryden (Kedlen) og Ildstedet saaledes i Forhold til Udstrømnings- rørene, at Dampen dannes saa hurtig, at den først slipper ud med et betydeligt Tryk, altsaa med stor Fart, vil Kuglen blive drejet rundt med stor Kraft. I vore Dage bruges Dampmaskiner konstruerede efter et lig- nende Princip som Heros Æolipil. De kaldes Dampturbiner (ell. Reaktionsmaskiner). De ere maaske næppe endnu bievne saa økonomiske som almindelige Dampmaskiner, men de ere til Gen- gæld langt simplere i deres Konstruktion; de anvendes særlig, hvor man ønsker en stor Omdrejningshastighed. Hero var altsaa ikke langt fra at finde en af Formerne for de nu brugelige Dampmaskiner. Men Hero har næppe her tænkt paa, at dette kunde tøre til noget af stor praktisk Betydning. Havde han søgt efter Krattmaskiner, vilde lian maaske have for- søgt at forbedre sin Æolipil. Den romerske Ingenieur Vitruvius, der levede ved vor Tids- regnings Begyndelse, omtaler udførligt Heros Dampkugle, men fører ikke Tanken videre. Det er imidlertid ved Vitruvius’ Skrifter, at romerske Teknikere komme i Forbindelse med Hero, og i det 16de Aarhundrede føres Æolipilen paa Tale igen i en Forklaring til Vitruvius’ Værker af Cesare Cesariano. Fra det lange Tidsrum paa 1500 Aar er der kun yderst faa Mindelser om, at man har syslet med Vanddamp. Enkelte Fortæl- linger tyde dog paa, at glemt har Damptrykket ikke været. Halvt som et Eventyr fortælles der, at Bygmesteren for den berømte Sofiekirke i Konstantinopel, Anthemius, der levede ca. 530, for at hævne sig paa sin Nabo, Taleren Zeno, med hvem han laa i Strid byggede en Dampkedel i sin Kælder og ledede gennem skjulte Rør Dampen ind i Zenos’ Hus. Her lod han Damptrykket virke paa Bjælkerne med en saadan Styrke, at hele Huset rystede. Zeno troede, det var Jordskælv, og erklærede, at han hellere vilde for- lade Huset end have en Mand til Nabo, der raadede over Neptuns Trefork. — I det 10de Aarhundrede har Biskop Gerbert, der senere blev Pave under Navn af Sylvester den 2den, til Kirken i Reims konstrueret et Orgel, som blev blæst med Damp istedenfor med Luft. — I Flugt hermed kan nævnes, at der er fundet en vendisk Gudestatue, hvis Bug var fyldt med Vand, og som pustede Damp ud af Munden, naar den blev sat paa Ilden.