Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

68 Lord Sommerset. formælet med Kurfyrst Frederik den 5te af Pfalz, fulgte de Caus hende til Tyskland og ledede Anlæget af Slotshaven i Heidelberg, hvor han ligeledes havde Brug for al sin Opfindsomhed ved Kon- struktionen af Fontæner og Springvand. Men man ved intet om, at han praktiserede Vandløftning ved Damp. Derimod er det sikkert, at den engelske Adelsmand Edward Sommerset, Marquis af Worcester, ca. 30 Aar efter, at Salomon de Caus havde udgivet sit Skrift, konstruerede et brugbart Vand- løftningsapparat, der virkede ved Damptryk. Sommerset tilhørte en af Englands rigeste Adelsslægter. Baade han og Faderen, den gamle Greve af Worcester, vare skarpe Mod- standere af Cromwell [Q] og satte alt ind paa at bevare Riget for Karl den 1ste og Katolikkerne. De udrustede paa egen Bekostning et Korps paa 2000 Mand og brugte hertil over en Million Kroner i vore Penge. Men som bekendt bleve de kongelige Tropper slagne af Parlamentshæren. Alle Marquisens Godser bleve ind- dragne, og selv maatte han gaa i Landflygtighed til Frankrig. Her tilbragte han nogle rolige Aar, og da han havde Sans for Maski- ner og mekaniske Instrumenter, har han vel i denne Udlændigheds Tid syslet med herhenhørende Ting, som allerede tog hans Inter- esse fangen, inden Krigen udbrød. I 1656 kom han tilbage til England i et hemmeligt politisk Ærinde, blev opdaget og kastet i Tower, hvor han sad fængslet til 1661, da Karl den 2den kom til Magten. Men han fik aldrig Erstatning for sin Formue, som han havde ofret for at hjælpe sin Konge og værne den kirkelige Afdeling, hvortil han hørte. Han døde i stor Fattigdom 1667. Han var mere genial end klar; havde et fromt gennemreligiøst Sind; var rede til at sætte alt ind paa, hvad der optog ham, men overvejede daarlig Følgerne af sine Handlinger. Disse Karakter- træk præge ogsaa hans mekaniske Arbejder. I 1663, altsaa to Aar efter at han kom ud af Tower, udgav han et lille Skrift om 100 Opfindelser, som han dels selv har gjort, dels forbedret. Han giver ikke nøjagtige Beskrivelser af disse Opfindelser, men kun mer eller mindre uforstaaelige Antydninger af dem; og han blan- der uudførlige Projekter sammen med virkelig nyttige Anvisninger. Det er derfor ikke underligt, at han al mange, endog af sine egne Landsmænd, er bleven betragtet som en Charlatan, der med sit Skrift alene tilsigtede at gøre Opsigt, men som ikke selv havde