Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

76 Papins Lufttrykmaskine. linderbunden fyldte han med Vand gennem Z, som derpaa blev tillukket med Stangen M. Nu satte han Gylindren paa Ild; Vandet blev da til Damp, som drev Stemplet op. En Spærhage C paa Cylindrens Laag var anbragt saaledes, at en Spiralfjeder G drev den ind i et Hul i Stempelstangen D, saa denne blev holdt fast, naar Stemplet var kommet i sin øverste Stilling. I det Øjeblik Spærhagen slog i, fjernede Papin Ilden. Rummet under Stemplet var altsaa dampfyldt; Papin vilde ved Afkøling skaffe Dampen og dermed Damptrykket bort, han vidste jo, at Damp fortættes i Kul- den. Cylindren var, som nævnt, af Jærnblik, saa den kunde hurtig afkøles ved at oversprøjtes med koldt Vand. Er nu Dampen for- tættet, og altsaa Damptrykket tilintetgjort, er der intet indre Tryk, der modvirker Luftens udvendige Tryk paa Stemplet. Rives da Spærhagen ud ved et Slag paa (7, drives Stemplet ind i Cylindren med en Kraft af 14 Pd. paa hver Kvadrattomme. Papin tænkte sig, at Stempelstangen D skulde have Tænder, der greb ind i et Tandhjul og saaledes satte et Maskineri i Gang. Men denne Lufttrykmaskine (atmosfæriske Maskine) var, som man kan tænke sig, langsom i sine Bevægelser. Først skal Vandet fordampes, Stemplet gaa op, Spærhagen slaa i, og Ilden fjernes; derpaa skal Cylindren afkøles, hvorved Dampen fortættes, og ende- lig skal Spærhagen rives ud, for at Lufttrykket kan drive Stemplet ned. Papin oplyser dog, at han har faaet Maskinen til at gøre et Stempelslag i Minutten. (Han konstruerede en Centrifugalblæser, hvormed han i kort Tid kunde faa en livlig Ild under Cylindren)’ En anden stor Ulæmpe ved Maskinen var, at den vilde bruge umaadelige Mængder af Brændsel; skal den nemlig kunne udrette et større Arbejde, maa Cylindren være stor, og da denne bliver afkølet og altsaa ska] opvarmes for hvert Stempelslag, sluger den en Mængde Varme. Maskinen blev da ej heller andet end en Model; hverken Kurfyrsten af Hessen, som ellers havde støttet Papin, eller Royal Society vilde yde Støtte til Sagens videre Udvikling, og Papin maatte for en Tid lade sine Planer hvile. § 63. I England var der imidlertid fremkommet en brugbar Vandløftemaskine af samme Art som Lord Sommersets. Den skyldtes en Mand ved Navn Thomas Savery, der var Bjærg- værksingenieur i Cornwall. Han tog 1698 Patent paa sin Maskine, som blev forevist i Royal Society Aaret efter. B (se Fig. 65) er