Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

39 sket er til Tabellerne i Mittheilungen o. s. v. 1884 og 1887. Ligesom paa disse Tabeller er Forholdstallet for Strækningsævnen og Bristnings- længden i de to Retninger (lodret til parallel paa Maskinretningen) udregnet med to Decimaler og multipliceret med 100. Forholds- tallet er Udtryk for Forskjellen mellem de to Værdier, og efter det anførte bliver altsaa 100 Udtryk for, at Værdierne for Prøverne i de to Retninger ere lige store, eller at der ingen Forskjel er. Ved Stræknings- ævnen angiver dernæst Tallene fra 100 til 200 Gradationerne fra lige saa stor til halv saa stor (150 bliver altsaa: tre fjerdepart saa stor); over 200 bliver mindre end halv saa stor og under 100 betyder, at For- holdet parallelt til lodret paa Maskinretningen er som større til mindre. Ved Bristningslængden derimod betyder 50: dobbelt saa stor, mindre end 50: mere end dobbelt saa stor, medens over 100 betegner, at For- holdet er som mindre til større. Det behøver næppe nogen nærmere Paavisning, at man, naar Valget staar mellem to Papirer, hvis gjennem- snitlige Værdier for Strækningsævne eller Bristningslængde er lige eller omtrent lige, staar sig bedre ved at vælge det Papir, hvis Forholdstal for de angivne Værdier udtrykke, at der ingen eller dog kun en mindre Forskjel er mellem de to Retninger i Papiret, fremfor at tage det Papir, hvis Forholdstal angiver, at der er en større Forskjel i den nævnte Hen- seende. Man kunde derfor ogsaa, saaledes som Hartig har foreslaat ’), som Inddelingsgrundlag for Styrkeklasserne foruden et vist Minimum af gjennemsiiitlig Strækningsævne og Bristningslængde fastsætte særlige Krav til Forholdstallene mellem Værdierne for de to Retninger i Papiret, men denne Vej er det prøjsiske Inddelingssystem dog ikke slaat ind paa. Med Hensyn til Angivelserne om slebet Træ maa erindres, at slebet Træ og slet behandlet Cellulose (Esparto-, Straa- og Træ-) har samme skadelige Indflydelse paa Papirets Varighed (ovfr. S. 4) og viser samme Egenskaber. Overfor den af Forsøgsanstalten anvendte Prøve* 2) (Befugtning med Phloroglucin, opløst i Alkohol, og derefter med kon- centreret Saltsyre 3)) reagere de begge paa samme Maade, i det der frem- kommer stærkt farvede, røde Pletter. Angivelsen om slebet Træ, vil derfor kun sige, at der i Papiret findes andre Trædele end ren Cellulose. x) Papierzeitung 1881 S. 52, se ovfr. S. 16. 2) Mittheilungen o. s. v. 1884, S. 126—7, jvfr. Hoyer a. St. S. 30, Winckler a. St. S. 177-8, 145. 3) En Sammenblanding af begge Væsker gjør samme Nytte og angiver, naar samme Blanding (f. Ex. 1 Gram Phloroglucin, opløst i 69 Gram Alkohol, og 30 Gram Saltsyre) benyttes til at fugte forskjellige Prøver, efter Styrken af den røde Farve, som Prøvemidlet fremkalder, tilnærmelsesvis, i hvilken Grad den ene Papirprøve indeholder mere slebet Træ end den anden.