Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.
Forfatter: V.A. Secher
År: 1887
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 676.3
DOI: 10.48563/dtu-0000279
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
.Kronebikube, som viser ikke mindre end 21,75 pCt. Aske og ubetinget
er det sletteste danske Papir (intet andet af de undersøgte Papirer har
saa ringe Bristningslængde). Ikke mindre end 17 af de 31 danske
Papirsorter have over 14 pCt. Askeindhold og næsten alle (eller 25) have
over 10 pCt., deriblandt ogsaa det af Stempelkontoret forhandlede
Ansøgningspapir, som leveres af Strandmøllen, og det er derfor heller
ikke mærkeligt, at det i Anvendelsen viser sig saa skjørt og uholdbart,
som Erfaringen har lært. Til den rette Vurdering af det saaledes
om de danske Papirsorters Askeindhold oplyste maa mindes om, at
Papirer efter Papirnormalsystemet, selv om de skulle kasseres efter
nogle faa Aars Forløb, kun maa vise et Askeindhold af 5—14 pCt, og
at et Askeindhold af over 14 pCt. kun tillades, naar Papiret skal anven-
des i aldeles underordnet Øjemed i den daglige Forretningsgang, naar
der ikke stilles Fordringer i Retning af Holdbarhed endog i en meget
ringe Tid.
Med Hensyn til det ovfr. S. 8—9 berørte Spørgsmaal: Bøttepapir
contra Maskinpapir, har den anstilledp Undersøgelse af nordiske Papirer
ikke bragt noget nyt frem, til Fordel for Bøttepapiret. Tvertimod:
De anførte Sted citerede Udtalelser af Prof. Hoyer have fuldt ud faat
Stadfæstelse. Heller ikke de nordiske Bøttepapirer (Strandmøllen: 1
moderne, 2 gamle Papirer; Lessebo Bolag: 2 Papirer) kunne paa langt
nær maale sig med gode Maskinpapirer, og der har ved dem alle kunnet
paavises Forskjel i Strækningsævne og Bristningslængde i de to Retnin-
ger af Papiret.
Det staar endnu tilbage paa Grundlag af Tabel V. at belyse Systemet
for Inddelingen af de danske Papirsorter og Forholdet mellem de for
disse gjældende Priser. Som ovenfor S. 31—32 omtalt, skulde Skalaen
Nr. 1-Masse, A-Masse, C-Masse, G-Masse, Koncept-Masse betegne en
Gradation fra den bedre Kvalitet til de simplere og simpleste, og i Over-
ensstemmelse hermed ere ogsaa de Priser, som forlanges for disse Kva-
liteter faldende i samme Trinfølge. En nærmere Betragtning af Tabel V
vil dog snart vise, at det som oftest kun er Navnet, man betaler, i det
hverken Sammensætningen eller de Styrkeegenskaber, som Papirerne
vise sig i Besiddelse af, i nogen Maade retfærdiggjør Prisforskjellen.
Man vil saaledes under 6. Papirgruppe Stofklasse IV (eller derunder)
finde Papirer lige fra A-Masse ned til hvid Koncept med Prisforskjelle
fra c. 67 Øre pr. Pund lige ned til c. '32 Øre (efter Prislisten), uden at
de af den mekanisk-tekniske Forsøgsanstalt anstillede Undersøgelser have
kunnet eftervise væsentligeForskjelligheder: Straacellulose er Hovedstoffet,