Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

52 pCt. Aske antages Skade og Fordel at dække hinanden. Heraf følger, at Anvendelser af Fyldestof er en Lettelse under Fabrikationen, og da denne altsaa bliver billigere, skulde Papir med rigelig Indblanding af Fyldestof ogsaa være forholdsvis billigere. At imidlertid netop det omvendte er Tilfældet med adskillige danske Papirer, er allerede paavist, men af det anførte følger tillige, at man, naar man vil jævnføre Prisen paa Papir uden Fyldestof med Prisen paa Papir med Fyldestof, først maa give denne et Tillæg, der svarer til den Forøgelse, som Fyldestoffet har givet Askeprocenten. Da man nu kan gaa ud fra, at en Askepro- cent af indtil 3 ikke al Tid vil kunne undgaas ’), er paa Tabel V (oven- for s. 40—45) Detailpriserne pr. Pund for Papirer med højere Aske- procent omregnede til Priser paa Papir af samme Vægt pr. Ris men med en Askeholdighed af 3 pCt. paa samme Maade, som det er gjort i den ovfr. S. 30 omtalte Beretning om de Papirundersøgelser, som for- anledigedes af Statsarkivet i Berlin. Ved denne Omregning er naturligvis Prislistepriserne lagte til Grund som de, der som oftest afkræves Pub- likum og Staten. Efter at saaledes Betingelsen for en retfærdig Sammen- ligning er til Veje bragt, er paa Tabel VII (K 53) givet en Oversigt over Priserne pr. Pund i Kjøbenhavn paa danske Papirer og Papirer fra Lessebo Bolag samt forskjellige tyske Papirer, ordnede efter den Stof- klasse, hvortil paagjældende Papirs Sammensætning henfører det. Af denne Sammenstilling vil det først ses, at mange af Papirerne med Stofklasse IV ere kostbarere end de med Stofklasse III, ja endog end de med Stofklasse II, selv bortset fra, at de i Styrke staa tilbage for disse. Det sletteste danske Papir: Strandmøllens Kronebikube, bliver det næst dyreste danske Maskinpapir: det er endog 1 Øre dyrere end Thomsens Dokumentpapir Nr. med en Bristningslængde af over 6000 Meter og for Modstandsævne mod Sammenkrølning Værdien 7 (over- ordenlig stor); 9—11 Ører dyrere end F. W. Abels og Thomsens Dokument- papirer II, som have en Bristningslængde af over 5000 Meter; endvidere omtrent 20—27 Ører dyrere end samme Forhandleres Expeditionspapirer til varig Opbevaring med Bristningslængde af over 4000 Meter, o. s. v. Man vil endvidere kunne se, at danske Papirer af 3. og 4. Stofklasse ikke blot ere langt dyrere end de fortræffelige tyske Papirer af 2. Stof- klasse, men ogsaa dyrere end to af Thomsens Papirer af 1. Stofklasse. Særlig maa fremhæves, at alle danske Papirer af 4. Stofklasse ere dyrere end Bielefeldts Kancellipapir II, som vist hører til 2. Stofklasse og 4. Styrkeklasse. De tyske Papirer af 2. Stofklasse ere ogsaa i) Jvfr. med det anførte ovenfor S. 5.