Telefonledningernes Teori

Forfatter: P.O. Pedersen

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 116

UDK: 621.395.7 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000085

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 127 Forrige Næste
39 solute Værdier af Karakteristikkerne for sammenstødende Led- ninger saa nær som muligt lige store. Forholdene ved Refleksion mellem korte Ledninger er mere indviklede og skal ikke behandles paa dette Sted. (Se iøvrigt § 13). Ved Beregningen af den resulterende Dæmp- ningseksponent for sammensatte Ledninger bør man, for saa vidt man intet Hensyn tager til Refleksionseksponenterne (>15 forøge Sal med 5 å 10%, altsaa sætte den resulterende Dæmpningseksponent til 1,05 S al å l,io Sal; den største Værdi benyttes for Ledningsnet sammensat af korte Ledninger med stærkt varierende Karakteristikker. § 11. Korte Ledninger. Overgangen til den stationære Tilstand. Vi vil nu gaa over til at undersøge Forholdene, naar e—«1 ikke kan betragtes som meget lille i Sammenligning med 1. De nedenfor fundne Udtryk gælder altsaa i Almindelig- hed baade for korte og for lange Ledninger. Vi betragter en Ledning med Længden l og Konstanterne = og Z; paa Sendestationen er Ledningen forbunden med en Vekselstrømsgenerator, der frembringer en E.M.K. e for Simpelheds Skyld forudsættes det endvidere, at Generatorens Impedans er Nul. Paa Modtagerstationen er til Ledningen knyttet et Modtageapparat med Impedans M. Det forudsættes foreløbigt, at Z er reel, og Ledningen altsaa forvrængningsfri. Generatoren tænkes tilsluttet netop i et Øjeblik, hvor Spændingen er Nul; saa snart lilslutningeii er sket, vil der ud ad Ledningen vandre en sinusformet Strøm- og Spæn- dingsbølge med Hastigheden v — og al denne Bølge \ LC vil en Del tilbagekastes ved Modtagerstationen. For denne Tilbagekastning kan Resultaterne fra § 2 anvendes uforandret, saaledes at man med de tilsvarende Betegnelser har: .Z — M . Z—M z.