Telefonledningernes Teori

60 naa en noget mere tilfredsstillende Behandling ved at opfatte Jernkærnen som et Strømløb for sig med en lille Modstand R3, en meget lille Selvinduktion L3 og koblet til Primær- og Sekundærviklingen ved de gensidige Induktionskoefficienter M13 og M23. Sættes = T13=jwM13, 7’23 = ju>M23 og benyttes iøvrigt de samme Betegnelser som oven- for faas: y i = * i Ti i 2 712 i 3 Ti 3 — ii Ti 2 T T2 i3 T2 3 o — ii Ti 3 z2 T2 3 I3 T3 .............. (131'). Elimineres i3 faas: ..(131"). Ved Sammenligning med (109) og (110) ses, at den be- tragtede Transformator kan erstattes af en | -formet Ækvi- valentleder med følgende Konstanter: x, = Ti — Ti. — — r23) ...... 1 3 ...... x2 = T3-r12 + ^(r18-r23) 7 3 T T y __ rp __ 2 13 2 2 3 .................. 1 1 12 71 ........... 1 3 Impedans. Impedans. Impedans. . .(132 ). Formlerne (119) og (121) gælder ogsaa i dette Tilfælde. En nærmere Behandling af Transformatorproblemet vil dog føre for vidt; det anførte tjener kun til at belyse An- vendelighéden af Ækvivalentlederbegrebet ogsaa i mere kom- plicerede Tilfælde. Begrebet Ækvivalentledere kan i Virkeligheden anven- des over et meget videre Omraade end det her behandlede, idet man har følgende almindelige Sætning: en vilkaarlig Leder (eller Kombination af Ledere*)), der er forsynet med to Klemmer for Tilslutning af en Afsender og _________ *) Det er naturligvis en Forudsætning, at der ikke findes Termokræfter, Hysterese eller andet lignende i Ledningssystemet.