Telefonledningernes Teori

63 rørskabler. Men selv for disse faar man i Almindelighed en Kapacitet paa omtrent 0,04 f<F pr. km, og man kan ikke uden upraktisk store Kabelkonstruktioner komme ned under 0,03 fiF. Tilbage har vi af de primære Konstanter kun L, og Formlen viser, at man i Almindelighed vil staa sig ved at forøge L, saalænge det første Led er større end det sidste; da imidlertid for meget store Værdier af L det sidste Led bliver det overvejende, er der øjensynlig en Grænse for, hvor stor en Forøgelse af L man med Fordel kan anvende. Under Forud- sætning af, al Forøgelsen af L kan tilvejebringes uden sam- tidig Forøgelse af Ledningens effektive Modstand — hvad den i Praksis ikke kan — er det let at se, til hvilken Grad man staar sig ved at forøge L. Af Formlen = (R ................(a) faas nemlig ved Differentiation med Hensyn til L 2/ ■ dy = (A + jo) • dL...............(b). For den Værdi af L, for hvilken a er Minimum, maa en lille Forandring i L øjensynlig kun bevirke en Forandring i den imaginære Del af Ligning (b) viser da, at y og A har samme Retning. Af Ligning (a) følger da atter, at R +j^L har samme Retning som A + jwC. Under disse Forhold bliver [L17a] L R C~A‘ Da en Forøgelse af L altid er ledsaget af en Forøgelse af Ledningens effektive Modstand, saa vil man i Praksis ikke staa sig ved at gaa saa langt med Selvinduktionens For- øgelse, som angivet ved dette Udtryk. Til Forøgelse af Ledningers Selvinduktion anvender man to forskellige Metoder, nemlig enten punktvis indskudte Selv- induktionsspoler (Pupins Metode, 1899 [1.28]) eller en Bevikling af Ledningen med Jerntraad, hvorved opnaas en ensartet for- delt Forøgelse af Selvinduktionen (Krarups Metode, 1902 [I. 20]). En tredie Metode, foreslaaet af Silvanus P. Thompson (1893), gaar ud paa, at dele Ledningen i kortere Stykker forbundne