Telefonledningernes Teori

78 størst udvendig, saaledes at R forøges og L formindskes. (For d = 4 mm, ^ = 100 og w = 5000 vil R omtrent forøges 86 % og L formindskes ca. 40% [IV]). Jerntraad kan derfor ikke bruges til det foreliggende Øjemed, og vi vil i det følgende gaa ud fra, at Lederen er af Kobber. En praktisk Løsning af det foreliggende Spørgsmaal lyk- kedes først for Danskeren Krarup [1.20], idet han ved at om- vikle Kobberlederen med et eller flere, saavidt muligt tætte Lag af tynde Jerntraade opnaaede det ønskede Resultat. Før- end vi imidlertid gaar over til den egentlige Behandling af Krarup-Kablerne, vil vi udlede nogle simple Hjælpeformler [I. 21a]. En Jerntraad af Tykkelse d0 er viklet op i Form af en Skruelinie med indre Diameter d og Skruegangshøjde • (1 + 0 (se Fig. 36). Den magnetiske Modstand, som en Fig. 36. enkeil Skruevikling frembyder, sam- mensætter sig af de to Dele: Modstan- den i Jernet og Modstanden ved Over- gangen fra en Skruevikling til den næ- ste. Den første af disse Modstande er med tilstrækkelig Tilnærmelse 4Z)0 ^d02 (idet Do — d~\~d0 er stor i Forhold til rf0); den sidste kan kun angives med Til- nærmelse. Vi sætter Modstanden ved Overgangen fra en Vinding til en anden til -^- = 7wpr.cm A/o\ \ n J af Traadens Længde, svarende til Modstanden mellem de i Fig. 37 viste plane Flader ab og cd; den samlede Mod- , Tte ver da —w ^tRo lig stand ved Overgangen fra en Vikling til en anden bli- £ Den sam- lede Modstand bliver følge-