Telefonledningernes Teori
Forfatter: P.O. Pedersen
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 116
UDK: 621.395.7 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000085
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
4Z)0
^do
k D«
Wo
4DO
_____________(]2
e åL 0
1 + 4 Do2
hvor
ft fi'
1=~ r~d’^TTå’
1 + '"'4'w
idet man sætter
3 — u • -j-
r 4
do2
Den resulterende, magnetiske Modstand er altsaa den samme,
som man vilde faa, hvis den skruedannede Traad erstattedes
ft .. .
med lukkede Ringe med Permeabiliteten f^ = > Pi V11 1
Almindelighed kun være nogle faa Procent mindre end ft.
I det følgende tænker vi os Skrueviklingen reduceret til luk-
kede Jernringe paa den angivne Maade. En Jerntraads-
bevikling som den i Fig. 36 viste vil derfor forøge en Dob-
beltlednings Selvinduktion med
J _2jr—2._______________10-4........ Henry (171).
l.o 1 + d po(1 + e) km
Ved Hjælp af denne Formel kan man beregne den fra et
enkelt Jernlag hidrørende Forøgelse af Selvinduktionen. Er
der flere Lag, er den samlede Forøgelse naturligvis lig med
Summen af de fra de enkelte Lag hidrørende Forøgelser.
Ligesom ved Pupin-Ledningerne vil ogsaa her For-
øgelsen af Selvinduktionen være ledsaget af en torøgelse al
den effektive Modstand; regnet i Ohm pr. km Dobbeltled-
ning kaldes denne Forøgelse Ro. Den skyldes i Hovedsagen
Hvirvelstrømme i Jerntraadene og lab ved Hysteiese, den
sidste Del vil dog kun spille en underordnet Rolle ved de
Feltintensiteter, der her er lale om, og vi vil deifoi i det
følgende kun tage Hensyn til Hvirvelstrømstabet. I Pi aksis
anvendes kun tynde Jerntraade, 0,20 å 0,35 mm i Dia-
meter, og man kan da med tilstrækkelig Tilnærmelse paa-
regne, at den magnetiske Induktion ei ensartet oxei hele