Telefonledningernes Teori

90 Enkeltledninger, paa sædvanlig Maade betegnes ved de samme Bogstaver uden Mærke. For Jævnstrøm er R‘ — ^R, men for Vekselstrøm stiller Forholdet sig helt anderledes, idet R‘ her som Regel er meget større end l2R: For Luftledninger kan R‘ antage Værdier helt op til 2R, for Kabler som Regel ikke over (),G å 0,7 R. Denne Forøgelse af R‘ skyldes Hvirvel- strømme i nærliggende Ledninger, Metalmasser, Jord o. s. v. Ved Dobbeltleder bliver disse Tab meget mindre, da det magnetiske Felt her er meget mere lukket. For almindelige Ledninger er for Ledninger med forøget Selvinduk- tion er tilnærmelsesvis L1 = |L. Endvidere er C‘ £2C og A' = ca. 2A. Heraf følger, at «' som Regel er noget større end «, medens \Z‘\ ligger i Nærheden af ||Z|. E. Telefoni ved Hjælp af højfrekvente Vekselstrømme. 4 21. Almindelige Bemærkninger. Det har flere Gange været foreslaaet at benytte høj- frekvente Vekselstrømme til Taleo verføring gennem lange Kabler, under Anvendelse af de fra den traadløse Telefoni kendte Sende- og Modtageapparater. Tankegangen er om- trent følgende: Ved Kabler med stor Kapacitet og for Fre- kvenser omkring 1000 er g bestemt ved Ligning (60), nemlig «i = |/ —2“......................(a)- Der er saaledes stærk Forvrængning og, paa Grund af den store Værdi af C, tillige stærk Dæmpning. Anvender man derimod en højfrekvent Vekselstrøm som »Bærer« for Talestrømmen, saa bestemmes a2 for den høj- frekvente Sirøm ved Der er i dette Tilfælde ingen Forvrængning og (b) giver eventuelt en betydelig mindre Værdi for a end (a). Hele den anførte Tankegang beror dog paa en Række Fejlslutninger; af disse skal nævnes tre: 1) Ligning (b) gæl-