Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

 183 Damasquinas—Dansk Mønt- og Pengevæsen 184 el. Figurer paa Retten. Bruges til Møbel- betræk, Gardiner, Dækketøj, Haandklæder o. s. v. Damasquinas, fine, aflange, spanske Ci- troner. Dammar aharpiks, Kauriekopal, haard, lysegul el. brun .Harpiks af australske Træer (Yellow pine) fra Australien, Ny-Zeeland og Ny-Kaledonien. Anvendes til Lakfernis (s. d.). Under samme Navn gaar Harpiks = 0,030916 m3; For Brænde: 1 og 3 Alen lang m3. høj 1 Alen dyb = 72 af forskellige østasiatiske Træer i Handelen. damno, damnum (lat.), Tab, Skade, f. Eks. ved Omveksling af Mønter; bruges og- 3) Rummaal: 1 Kubikfod 1 Kubikfavn = 6,678 Favn, der var 3 Alen og for dansk Brænde Kubikfod = 2,226 m3. 4) Hulmaal: 1 Pot = x/32 Kubikfod eller 54 Kubiktommer = 0,9661 Liter. 1 Pot = 4 Pægle; 1 Kande = 2 Potter. — Af Tønde- maal skal anføres: Korntønden (til Korn, Frugt, Kalk, Salt m. v.) = 4x/2 Kubikfod = 144 Potter = 139,12 1. Kultønden = 5»/s Kubikfod = 176 Potter = 170,04 1, men en Tønde Kul var 192 Potter. — Silde- saa i Betydningen Disagio (Underkurs) paa Pengerepræsentativer, Effekter etc. Dampet Træmasse, kogt Træmasse (s. d.). Dancon, Særbetegnelse for et af The Chamber of shipping of the united Koingdms Documentary Committee godkendt Certe- parti (s. d.) for Befragtninger fra Donau, antaget af The baltic and white sea con- ference fra 1. Januar 1914. Dansk Maal og Vægt. Ved Meterloven af 4. Maj 1907 blev det metriske System (s. d.) for Maal og Vægt indført og har siden 1. April 1912 skullet benyttes ved Beregning af Told og andre offentlige Afgifter. Der holder sig dog stadig en Tilbøjelighed til at anvende de gamle Maal- og Vægt-Enheder, da disse var mindre, og ved den under Ver- denskrigen indtraadte uhyre Prisstigning har de Handlende i stort Maal angivet Priserne efter de gamle Enheder. Ligesom man i Aartier efter Indførelsen af Krone-Enheden i Møntsystemet endnu ofte »regnede« med Daler, Rigsort og Mark, kan man, navnlig for Maalenes Vedkommende, tænke sig, at de gamle Maal endnu længe vil have en fak- tisk Betydning, hvorimod Vægten ved sin lette Omregning fra Pund til Kilo lettere vil skifte i Folkets Bevidsthed. Der skal tønden — S1/^ Kubikfod = 112 Potter = 108,21 1. — Øltønden (for 01, Eddike, Brænde- vin, Rom, Olie o. a. flydende Varer; samt for Mel, Talg, Sæbe, Kød m. v.) = 41/4 Ku- bikfod — 136 Potter — 131,39 1. Ved Fede- varer som Smør, Talg, Flæsk samt ved Kød og Sæbe regnedes Tønden til 224 Pund Netto, for Mel dog til 192 Pund Netto. 5) Vinmaal: 1 Viertel = 1/i Kubikfod — 8 Potter = 7,729 1; 1 Anker var lovmæssigt 39 Potter, men holdt i Praksis ofte 40 Potter; 1 Fad = 4 Oksehoveder = 6 Ahm = 24 Ankere. Af udenlandske Fustager plejede man at regne omtrentlig 1 Oksehoved (bar- rique) Bordeauxvin = 236 Potter; x/2 Pibe Cognac = 320—360 Potter, 1 Pibe Madeira eller Marsala = 416 Potter, 1 Pibe Portvin = 528 Potter, 1 Pibe Sherry eller Malaga = 512 Potter, 1 Bota Sherry = 512 Potter, 1 Ohm Rhinskvin = 160, undertiden dog kun 148 Potter. Den tidligere Handelsvægt var 1 Pund (^) = i/2 kg = 100 Kvint ä 10 Ort; 1 Cent- ner = 100 7T. Dansk Mønt- og Pengevæsen. Penge- enheden er, siden den skandinaviske Mønt- konvention (s. d.), 1 Krone = 100 Øre. Der præges af 1 kg Finguld 2480 Kroner. Efter Metalpariteten svarer i Guld 1 Krone til derfor her anføres de gamle Maal: 1) Længdemaal: 1 Fod = (12 Tommer ä 12 Linier) = 0,31385 tn; 1 Alen å 4 Kvarter = 2 Fod; 1 Favn = 3 Alen. — Ved Land- maaling deltes Foden i 10 Tommer å 10 Linjer; 1 Rode = 10 Fod; 1 Mil å 4 Fjer- dingvej = 12,000 Alen = 7532 m. 2) Flademaal: 1 Kvadratfod = 0,0985 m2; 1 Kvadratalen = 0,3924 m. 1 Tønde Land = 8 Skæpper å 4 Fjerdingkar å 3 Album. Mark og til 13,217 pence. Af Guld præges 20 og 10 Kroner af Finhed 0,900. Som Skillemønt præges i Sølv 2 og 1 Kr. af Finhed 0,800 og endvidere 25 og 10 Øre af Sølv samt 5, 2 og 1 Øre af Kobber. Nationalbanken har Eneret paa Seddel- udstedelsen og udsteder normalt Sedler af Paalydende 500, 100, 50, 10 og 5 Kr. Under Krigen er der dog ogsaa udstedt Sedler paa 1 Kr. for at bøde paa Sølvmangelen. Sed-