Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

225 Ekspropriation—Elfenben 226 dant Stykgods. Fragten er normalt det dob- belte af Ildgodsfragten. Ekspropriation, en ifølge Lovhjemmel af det offentlige gennemført Tvangsafstaaelse af Ejendom, særlig fast Ejendom (Jord). En af Samfundshensyn anerkendt Indskrænk- ning af den private Ejeret. Ekstinktiv Erhvervelse kaldes saa- dan Erhvervelse ved Overdragelse i levende Live af et Værdipapir el. L, hvorved Rettig- heder over dette eller i Forbindelse med dette ekstingveres (fortabes). Herom er fast- sat bestemte Regler for. a) Gældsbreve, Obligationer, jf. Forordn. 28. Juli 1841 for ikke-paategnede Rettig- heders Vedkommende overfor godtroende Erhververe. For Kreditforeningsobligationer ekstingveres Rettighederne uden Hensyn til Erhvervsmanden ifl. Forordn, af 21. Juni 1844. b) Veksler. Ifølge Veksellovens § 76, jf. §§ 39 og 95, er den, der har erhvervet en Veksel med en i Formen lovlig AjJkömst, ikke pligtig at udlevere den tiL^Oen, fra hvem den er bortkommen, med mindre han ved Erhvervelsen ikke har været i £od Tro eller har handlet med grov Uagtsomhed, uanset om Rettigheden har været paategnet eller ikke. c) Konnossementer og visse Oplagsbeviser, for hvilke samme Regel gælder som for Veksler. Derimod gælder Veksellovens § 76 ikke for Checks. ekstradere, udlevere, afgive et Bo til Arvinger eller Skyldner, der hidtil har været behandlet af Skifteretten, se iøvrigt Ekstra- dering. Eks tradering, Skifterettens Udlevering, Afgivelse af et Bo, der hidtil har været under dens Behandling, til Arvinger eller Skyldner, henholdsvis af et Dødsbo og et Konkursbo. Et Konkursbo kan ekstraderes, naar Skyld- neren har faaet Akkord med Kreditorerne eller naar disse er blevet dækkede. ekstrahere, gøre Uddrag. Ekstrakt, Uddrag, Udtog af Regnskab. Ekstrakt el. Alpaka, Kradsuld af Klude af halvuldne Stoffer, hvor Plantetrævlestof- ferne er fjærnet ved Behandling med Kemi- kalier. Se Kunstuld. Ekstrakter, Udtræk af forskellige Raa- stoffer ved Hjælp af Vand, Spiritus, Æter, Benzin o. a. Opløsningsmidler (Ekstraktion). Ved delvis eller fuldstændig Fordampning af Opløsningsmidlet, ofte i luftfortyndet Rum (Vakuum), faas det udtrukne Stof i flydende el. fast Form. Eksempler er Farve-, Garve-, Kød-, Maltekstrakt, samt mange E. til medicinsk Brug. Ekviperings forretning, Handel med Person-Beklædningsgenstande. Elain, se Oliesyre. Elastik, kipret og valket elastisk Uld- stof, af klædelignende Udseende. Anvendes til Ridebenklæder o. I. 2) Forskellige vævede Stoffer, navnlig i Baandform, med indvæ- vede Gummitraade. Elektroder, cylindriske, tilspidsede Kul- stænger til Buelamper, elektrolytiske Appa- rater og Ovne. De laves af Petroleumskoks, Kønrøg, Antracit, Retortkul o. 1., som fin- males, og med Tilsætning af Bindemidler o. a. St. presses i Stangform, hvorefter de glades stærkt. Som Elektroder anvendes ogsaa forskellige Metaller. Elektrolythubber, meget rent Kobber, som er udvundet ved Elektrolyse (Sønder- deling ved Hjaüp af elektrisk Strøm) af Kobbersulfa^Jtiet den positive Pol bestaar af Raataößoer. Se Kobber. Elektrostaal, Støbestaal, som er om- smeltet i elektrisk Ovn. Elemé, de fineste levantiske Rosiner. Kommer fra Smyrna i Lilleasien som Klaser el. uden Stilke i Æsker paa 6—12,5 kg. Elementar for sikring, Forsikring mod Ting-Skade, modsat Personforsikring. Elemi, forskellige bløde, tropiske Har- piksarter fra Manila og Meksiko, som an- vendes til Lakfernisser og litografisk Farve. Elfenben, Elefantens Stødtænder, har paa en Snitflade en ejendommelig rudret Tegning. Det meste kommer fra Afrika over England og Antwerpen. Det vestlige, fra Guinea og Kongo, er slankere, haardere og mere gennemskinnende end østafrikansk, fra Mozambique, Sansibar, Ægypten. Fossilt E. stammer fra den uddøde Mammut i Sibirien. Elefantens Kindtænder kan ogsaa anvendes, ligeledes Narhvalens Stødtand (Enhjørning- horn), Hvalrossens, Flodhestens Hjørnetænder og Kaskelottens kegleformede Tænder. E. bruges til Drejerarbejde Klavertangenter, Indlægning, Billedskæring o. I. Som Surro- Han delsleksikon. 8