Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 —IIR'T
241
Far vetræ—Fed t stoffer
242
Farretræ, Kærneveddet af forskellige
Træer, som indeholder Farvestoffer, f. Eks.
Blaatræ, Fisettræ, Gultræ, Rødtræ, Sandeltræ
(s. d.). De kommer i Handelen i raspet Til-
stand, ofte ogsaa som Farvetræekstr akter,
fremstillet ved Udludning af Træet med
Vand og Inddampning af Opløsningen (se
Ekstrakter).
f. a. s., Forkortelse af free alongside ship
(eng.), frit til Skibsside.
Fasson bezahlen (t.), betale Opgæld,
Agio. Se iøvrigt Fa$on bezahlen.
Faste Forretninger, Børsudtryk for
Terminsforretninger (s. d.), der skal afvikles
til den fastsatte Termin og til den gældende
Likvidationskurs.
Fast Kapital, den Del af Produktions-
kapitalen, der bruges efterhaanden ved Pro-
duktionen, og som derfor kun delvis uui-
gaar som en Del af det enkelte ’
Produkt. Som Eks. kan nævnes U^ghinger,
Maskiner og Trækdyr. ♦ (
fathom, engelsk Længdemaal yards.
Fautfragt (af fransk faux frét = uegent-
lig Fragt eller maaske af faute de frét = i
Mangel af Fragt) maa ikke forveksles med
Dødfragt. Naar Certepartiet (s. d.) af Be-
fragteren hæves, skal den Erstatning, som
han derfor skal erlægge (x/2 Fragt, ev. Over-
liggedage o. 1.), betales samtidig, og det er
denne Affindelsessum, der kaldes Fautfragt.
Farn, ældre dansk Maal for Brænde. 1
Favn B. var 3 Alen høj og 3 Alen lang;
ved dansk Brænde var den 1 Alen dyb,
altsaa lig 72 Kubikfod = 2,226 m3.
Favør, Fordel, i Deres Favør, til Deres
Fordel.
feo, Forkortelse for franco, se franko.
Fe, (lat.), ferrum, den kemiske Betegnelse
for Jærn.
Fearnought el. nothing fear stuff (eng.),
tykt, langhaaret, uldent Stof, som ligner
Dyffel.
f. d., Forkortelse af free despatch (eng.),
Bortfald af (Krav paa) despatch-money (s.
d.), fri for Godtgørelse for hurtigere Ekspe-
dition end i Certepartiet beregnet.
Fed, et vist Antal Omgange af en Garn-
haspe. For engelsk Bomuldsgarn 80 Gange
= 120 yds = 109,7 m. Dansk er for Hør
1 Fed = 120 Traade = 264 m; for Uldgarn
= 80 Tr. = 150,6 m. (se Garn.)
Feddan, ældre, men endnu hyppig brugt
Flademaal i Ægypten = 0,4459 ha.
Fede Olier og Fedt, se Fedtstoffer og
Olier.
Federal Reserre Banks, den i de for-
enede Stater i 1913 oprettede Bankinstitu-
tion til Konsolidering af Pengevæsenet; se
forenede Staters Mønt- og Pengevæsen. Ud-
steder Seddelpenge under Betegnelsen »Na-
tional Currency« i Modsætning til »Silver-
Certificates«, greenbacks (s. d.).
Federleinen, (t.), stribet Barchent med
Kæde af bleget Hørgarn og Islæt af fint
Bomuldsgarn. Striberne fremkommer ved, at
Bindingen skifter mellem Kipring og glat
Vævning.
Feder are- Noteringer, se Smør-, Fedt-,
Flæske- & Margarine-Noteringer.
Fedtgarvet Læder, se Læder.
Fedttørfe^'.færdiggarvet Læder, som er
imprægneret' Fedtstoffer, navnlig De-
gras, for at blive Jvandtæt.
Fedt- Noter stiger i København noteres i
Øre per kg, dels i Blærer, dels i Fade. I Ham-
borg noteres i Mark per 50 kg. For New York
og Chicago gælder Telegramnoteringerne i
Dollars per 100 engelske Pund Netto, inklu-
sive Fad. De to sædvanlige Sorter ameri-
kansk Fedt »Steam Lard« og »Refined Lard«
leveres almindeligvis i tierces (Fade) ä 320
eng. Pd. Brutto med 17 % Tara. Unit (s. d.)
er 50,000 Ibs.
Fedtsten, et blødt, hvidt, graat el. graa-
grønt Mineral, som anvendes til Ornamenter,
Gasbrændere og »Skrædderkridt« til Tegning
paa Tøj. Smig. Talk.
Fedtstoffer er kemiske Forbindelser af
Fedtsyrer (s. d.) og Glycerin (s. d.), navnlig
Stearin, Palmitin og Olein (s. d.). De findes
i alle Dyr og i mange Planter, dels i fast,
dels i flydende Tilstand som fede Olier (s. d.).
Ved Paavirkning af Lys og Luft optager
de Ilt og bliver harske, med en ubehagelig
Lugt, idet der dannes forskellige fede Syrer.
De vigtigste dyriske F. er Benfedt, Svinefedt,
Talg (og Smørfedt); de udsmeltes ved Op-
hedning eller Kogning, hvorved de inde-
sluttende Cellehinder sprænges. Af Plante-
fedtst. kan nævnes Bomuldsfrø-, Hampe-,
Jordnød-, Lin-, Mandel-, Nødde-, Oliven-,
Raps-, Ricinus-, Sesam-, Solsikke- og Soja-
olie, som er flydende, og de halvfaste Kakao-