Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

259 Foderstof-Noteringer—Fonds 260 Solsikke- og Ukrudsfrø, Sojabønner, Jord- nødder, Kokos- og Palmekærner. Endvidere Avner, Affaldsmel og Klid af Kornsorterne og Kartofler, Maltspirer, Mask, Majsspirer og -gluten, Roesnitter, Melassefoder, Fiskemel, Cellulose o. fl. De nævnte Kraftfoderstoffer forhandles iflg. Lov af 26. Marts 1898 med skriftlig Garanti for Renhed og Indhold af de vigtigste Næringsstoffer: Kvælstofholdige St., Fedt og Ekstraktst. paa Grundlag af mi- kroskopisk og kemisk Analyse, jf. Bkg. af 27. Maj 1908. Værdien angives i Værdistof- Enheder, beregnet af Procenttallene af de nævnte Næringsstoffer efter Forholdstallene 2:2:1. Foderstof-Noteringer. I København noteres Hvede- og Rug-Klid, Maltspirer og Risaffald i Øre per 100 kg; se iøvrigt under danske Prisnoteringer. — Nordtyske Handels- pladser noterer Klid i Mark per 1000 kg Netto, gerne løst i Skib. I Antwerpen noteres Klid i francs per 100 kg Netto. I Håvre no- teres Klid per 100 kg eller 1000 kg Netto i Francs. Forsendelser til Danmark sker sæd- vanligvis løst i Skib. London, Hull og New- castle noterer Klid og Maltspirer i £ per Ton. Forsendelsen til Danmark sker gerne i nye Sække, der betales ekstra eller Kliddene sælges Brutto, inklusive Sække. I Pusland noteres Klid i Mark per 1000 kg. Forsendel- sen næsten udelukkende løst i Skib. Nord- amerika og Laplata noterer Klid i engelsk Valuta per Ton eller i tysk Valuta per 1000 kg, inklusive Sække. — Oliekage-Noteringer findes i København for Raps-, Hampefrø-, Bomuldsfrø-, Solsikke-, Jordnød-, Sesam-, Kokos- og Palmenød- og Soja-Kager, samt Sojaskraa og Palmenødmel i Øre per 100 kg. I Tyskland noteres Oliekager i Mark per 1000 kg med Undtagelse af Rapskager fra Stettin og Danzig, der noteres per 100 kg og Palmekager fra Hamburg per 50 kg. For- | sendelse løst i Skib. I London, Hull og Liver- pool noteres Oliekager i £ per Ton. I Rusland sættes Prisen til Eksport i Mark per 1000 kg, medens i Nordamerika Prisen noteres i sh. per 2240 Ibs Brutto, inklusive Sæk. I Frankrig noteres i Francs per 1000 kg. La- plata noterer i tysk eller engelsk Valuta hen- holdsvis per 1000 kg eller per Ton Brutto inklusive Sæk. Fodmærker, Mærker paa Skibsstævnen, hvoraf Skibets Dybgaaende kan ses. Fodtøj fremstilles nu overvejende fabrik- mæssigt. Det vigtigste Materiale er Læder og Skind, enten alene eller i Forbindelse med Lærred, Tøj, Filt, Pap, Gummi og Træ, ogsaa udelukkende Træ. Man skelner mel- lem randsyet (Welt), gennemsyet og pløkket, og vendt. Ved randsyet F. er Skaftet (Over- delen) og Bindsaalen først sammensyet med en indlagt Læderstrimmel, Randen, og den egentlige Saal derefter syet til; ved gennem- syet (durknejet) F. samles alle 3 Dele paa en Gang ved Jærnstifter, Træpløkke og Sy- ning; ved vendt F. (blødere Sko) sammen- sys Skaft og Saal paa Vrangen, Skoen kræn- ges og en Bindsaal fastlimes i Bunden. Til Overlæder anvendes blødere, lettere Læder- og Skindsorter, Boxcalf, Chevreaux, Saffian eller sværere, Blanklæder og Smurtlæder, til Saal og Hæl stivere Underlæder. Foerstoffer til Klæder er ublegede el. blegede stærke Lærreder, farvet og stærkt appreteret Lærred, f. Eks. Sarsenet, Glans- lærred, Stivlærred, Gaze, ensfarvet og stribet Lasting og andre lette Uldstoffer, Taft o. fl. jolre (fr.), Marked, Messe. Foliae (lat.), tørrede Blade af forskellige Planter. Folie, tynde Plader af Tin, Bly, Alu- minium, Sølv, Guld o. a. Metaller (se Blad- I metaller). foliere, forsyne med Sidetal. Folio, 1) med Pagina forsynet Side i en Regnskabsbog; 2) Folio i en Bank, se Bank- indskud. folio recto (it.), forkortet fo. ro., (paa) forreste Bladside. folio verso (it.), forkortet fo. vo., (paa) i bagerste Bladside, Bagside. Folkeforsikring, se Forsikringsarter. Fond (af lat.: fundus, Grundlag), Samling af Værdier, henlagt eller sat til Side i sær- ligt Øjemed, navnlig til Sikring, Fundering o. 1. Fonds, Effekter, Børspapirer, specielt Stats-Gældsforskrivninger, Obligationer med fast Rente, udstedt af Kommuner, Kredit- foreninger, Hypotekinstituter o. 1. Fonds er uopsigelige fra Besidderens Side, men kan af Udstederen opsiges, respektive konverteres,