Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
263 Forenede Staters (U. S. A.) Valuta-Fsancer—Forfalskning af Varer 264
inkluderes Fadet i Prisen. Telegramnoterin-
gerne omfatter Petroleum in cases for Øst-
asien, Standard white i Fade (barrels) og Pe-
troleum in bulk (Tanks). I Terminshandelen
noteres Prisen per 100 Ibs og Salgsenheden
(unit) er 100 Fade = 40,000 Ibs.
Fedt. Noteringen i New York og Chicago
for de 2 almindeligt handlede Sorter, Steam
Lard og refined lard, er i Dollars per 100 lbs
Netto, men inkl. Fad. Forsendelsen sker i
Fade (tierces) paa ca. 320 lbs Brutto med
17 % Tara. Ved Terminshandelen er Salgs-
enheden (unit) 50,000 lbs.
Kød og Flæsk. I New York og Chicago
noteres short ribs i Dollars per 100 lbs eller
i Cents per lb, Mess beef, Family beef (saltet
Oksekød til Skandinavien) samt Mess pork
i Dollars per barrel å 200 Ibs Netto. 1 Ter-
minshandelen gælder hver unit (s. d.) 50,000
Ibs.
Bomuld noteres i New York og i New-
Orleans (Centret for Bomuldsdistrikterne) i
Cents per Ib Brutto. Ved Terminshandler er
hver unit (s. d.) 100 Baller å 500 Ibs og af
Type: »middling american«. — Kaffe-Note-
ringen i New York gælder per Ib i Cents, i
Terminshandelen per 100 Ibs i Dollars. Unit
(s. d.) er 250 Sække og Typen :Rio No. 7,
men andre Sorter kan dog leveres i Stedet
i et vist Prisforhold.
Sukker. New York er Hovedsædet for
Handelen med vestindisk og sydamerikansk
Sukker. Prisen noteres i Cents per Ib. Kvali-
tetstypen for Terminsforretningen er »fair
refining Muscovado«. — Tobak noteres i Cents
per Ib, Tara virkelig.
Forenede Staters (U. S. A.) Valuta-
Vsancer. I New York noteres Veksler paa
London per Pund Sterling i Dollars og Cents,
Francs-Veksler paa Paris, Antwerpen, Svejts
og Italien per Dollar i Francs og Centimer,
Mark-Veksler paa Hamborg og Berlin per
4 Mark i Cents, Hollandske Veksler per hfl.
i Cents, Krone-Veksler paa Skandinavien
per Kroner i Cents, Russiske Veksler per
Rubel i Cents og Veksler paa Wien per ø.
Krone i Cents. Alt 60 D. S. — Tillige no-
teres dog cable transfer (s. d.) paa London
samt Checks paa Paris, London samt efter
Sigt paa Hamborg, Paris og Amsterdam. — I
Samtlige Vekselnoteringer er uden Rente-
godtgørelse. Er derfor de paagældende Veks-
ler længere eller kortere end 60 D. S., maa
man aftale en Diskonto, da en officielt no-
teret Bankdiskonto (som i Evropa) ikke
findes. Courtagen er for engelske Veksler
i/8 % og for Veksler paa det evropæiske
Fastland 1fi %. Overfartstiden regnes til
15 Dage, i den senere Tid dog ofte kun til
10 Dage. Ved Omregning til telegrafisk Ud-
betaling beregnes derfor henholdsvis 70 eller
75 Dages Rente.
Omvendt noteres Valuta paa New York
paa en Række evropæiske Bankpladser.
forfait (fr.), å forfait paa Veksler betyder
uden Regress.
Forfaldsdag er den Dag, en Fordring
kan kræves betalt, bortset fra Respitdage.
En Veksel er altsaa forfalden til Betaling
paa selve den af Vekslen fremgaaende For-
faldsdag, selv otn man i Handel og Vandet
holder denne Dag for »første Dag« af Hen-
syn til, at Protesten som Regel ikke optages
før tredje Dag, men kan optages forinden.
Se iøvrigt: Betalingstid.
Forfalskning af Varer foreligger, naar
et fremmed Stof, d. v. s. et saadant, som
overhovedet ikke bør tilsættes den bestemte
Vare, er blandet i Varen, eller naar et Stof,
som man vel plejer at tilføre en Vare, er
iblandet udover den Mængde, som efter Lov,
Sædvane, tekniske Regler etc. kræver eller
tilsteder, alt under Forudsætning af, at Varen
bliver daarligere. Det er ligeledes Forfalsk-
ning, naar noget, der skal findes i Varen,
borttages. Med denne egentlige Forfalskning
af Varer maa sidestilles Eftergørelse af ægte
Varer, d. v. s. ved Behandling af et Stof
eller ved Tilsætninger til et Stof at give det
Udseende af en anden og bedre Vare, end
det i Virkeligheden er, samt Falbyden af
forfalskede eller eftergjorte Varer. Med oven-
nævnte Eftergørelse maa ikke sammenstilles
den aabne Efterligning (Imitation) af kendte
Varer. Strafferetlig kræves den Hensigt at
skuffe Kunderne. Særlige Lovregler findes
for Forfalskning af Levnedsmidler samt for
at underkaste fordærvede Levnedsmidler en
Behandling, der er beregnet paa at skjule
deres fordærvede Tilstand.
Til Afgrænsning af Begreberne Varefor-
falskning og Bedrageri ifølge Straffeloven
skal anføres et Eksempel (Højesteretstidende
1891, S. 667). Indblanding af amerikansk