Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
263 Forenede Staters (U. S. A.) Valuta-Fsancer—Forfalskning af Varer 264 inkluderes Fadet i Prisen. Telegramnoterin- gerne omfatter Petroleum in cases for Øst- asien, Standard white i Fade (barrels) og Pe- troleum in bulk (Tanks). I Terminshandelen noteres Prisen per 100 Ibs og Salgsenheden (unit) er 100 Fade = 40,000 Ibs. Fedt. Noteringen i New York og Chicago for de 2 almindeligt handlede Sorter, Steam Lard og refined lard, er i Dollars per 100 lbs Netto, men inkl. Fad. Forsendelsen sker i Fade (tierces) paa ca. 320 lbs Brutto med 17 % Tara. Ved Terminshandelen er Salgs- enheden (unit) 50,000 lbs. Kød og Flæsk. I New York og Chicago noteres short ribs i Dollars per 100 lbs eller i Cents per lb, Mess beef, Family beef (saltet Oksekød til Skandinavien) samt Mess pork i Dollars per barrel å 200 Ibs Netto. 1 Ter- minshandelen gælder hver unit (s. d.) 50,000 Ibs. Bomuld noteres i New York og i New- Orleans (Centret for Bomuldsdistrikterne) i Cents per Ib Brutto. Ved Terminshandler er hver unit (s. d.) 100 Baller å 500 Ibs og af Type: »middling american«. — Kaffe-Note- ringen i New York gælder per Ib i Cents, i Terminshandelen per 100 Ibs i Dollars. Unit (s. d.) er 250 Sække og Typen :Rio No. 7, men andre Sorter kan dog leveres i Stedet i et vist Prisforhold. Sukker. New York er Hovedsædet for Handelen med vestindisk og sydamerikansk Sukker. Prisen noteres i Cents per Ib. Kvali- tetstypen for Terminsforretningen er »fair refining Muscovado«. — Tobak noteres i Cents per Ib, Tara virkelig. Forenede Staters (U. S. A.) Valuta- Vsancer. I New York noteres Veksler paa London per Pund Sterling i Dollars og Cents, Francs-Veksler paa Paris, Antwerpen, Svejts og Italien per Dollar i Francs og Centimer, Mark-Veksler paa Hamborg og Berlin per 4 Mark i Cents, Hollandske Veksler per hfl. i Cents, Krone-Veksler paa Skandinavien per Kroner i Cents, Russiske Veksler per Rubel i Cents og Veksler paa Wien per ø. Krone i Cents. Alt 60 D. S. — Tillige no- teres dog cable transfer (s. d.) paa London samt Checks paa Paris, London samt efter Sigt paa Hamborg, Paris og Amsterdam. — I Samtlige Vekselnoteringer er uden Rente- godtgørelse. Er derfor de paagældende Veks- ler længere eller kortere end 60 D. S., maa man aftale en Diskonto, da en officielt no- teret Bankdiskonto (som i Evropa) ikke findes. Courtagen er for engelske Veksler i/8 % og for Veksler paa det evropæiske Fastland 1fi %. Overfartstiden regnes til 15 Dage, i den senere Tid dog ofte kun til 10 Dage. Ved Omregning til telegrafisk Ud- betaling beregnes derfor henholdsvis 70 eller 75 Dages Rente. Omvendt noteres Valuta paa New York paa en Række evropæiske Bankpladser. forfait (fr.), å forfait paa Veksler betyder uden Regress. Forfaldsdag er den Dag, en Fordring kan kræves betalt, bortset fra Respitdage. En Veksel er altsaa forfalden til Betaling paa selve den af Vekslen fremgaaende For- faldsdag, selv otn man i Handel og Vandet holder denne Dag for »første Dag« af Hen- syn til, at Protesten som Regel ikke optages før tredje Dag, men kan optages forinden. Se iøvrigt: Betalingstid. Forfalskning af Varer foreligger, naar et fremmed Stof, d. v. s. et saadant, som overhovedet ikke bør tilsættes den bestemte Vare, er blandet i Varen, eller naar et Stof, som man vel plejer at tilføre en Vare, er iblandet udover den Mængde, som efter Lov, Sædvane, tekniske Regler etc. kræver eller tilsteder, alt under Forudsætning af, at Varen bliver daarligere. Det er ligeledes Forfalsk- ning, naar noget, der skal findes i Varen, borttages. Med denne egentlige Forfalskning af Varer maa sidestilles Eftergørelse af ægte Varer, d. v. s. ved Behandling af et Stof eller ved Tilsætninger til et Stof at give det Udseende af en anden og bedre Vare, end det i Virkeligheden er, samt Falbyden af forfalskede eller eftergjorte Varer. Med oven- nævnte Eftergørelse maa ikke sammenstilles den aabne Efterligning (Imitation) af kendte Varer. Strafferetlig kræves den Hensigt at skuffe Kunderne. Særlige Lovregler findes for Forfalskning af Levnedsmidler samt for at underkaste fordærvede Levnedsmidler en Behandling, der er beregnet paa at skjule deres fordærvede Tilstand. Til Afgrænsning af Begreberne Varefor- falskning og Bedrageri ifølge Straffeloven skal anføres et Eksempel (Højesteretstidende 1891, S. 667). Indblanding af amerikansk