Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

281 Forsikringsarter 282 sikring kan tegnes for hver enkelt Forsen- delse for sig eller paa een Gang for en Række Forsendelser ved en Generalpolice med læn- gere Varighed. Brandforsikringens Opgave er at yde Er- statning for Skade, der ved Ildebrand, Lyn- nedslag og Eksplosion af Gas tilføjes Forsik- ringsobjekterne paa Forsikringsstedet. Under- tiden udvides Forsikringen til at omfatte forskellige andre Eksplosionsskader, f. Eks. saadanne, der er foraarsaget ved Dampkedel- sprængninger, Sprængning af Eksplosions- motorer og andre Motorer. Til de ved Bran- den lidte direkte Tab, for hvilke der ydes Erstatning, regnes ogsaa de ved Rednings- foranstaltninger, Slukning, Nedrivning og Udflytning, samt ved Tyveri under Branden forvoldte Skader, saavel som de Udgifter, den Forsikrede under Ildebrand i god Tro omend uden Resultat har afholdt for aj, formindske Brandskaden. yr i I Almindelighed er de ved en Bjrfnd for- aarsagede indirekte Tab ikke in^bef^ttede under Forsikringen; nogle af dent'er dog saa nøje knyttede til det direkte Tab* at de kan medforsikres mod Tillægspræmie. Dette gælder saaledes ved Varer, der, selv om de ikke direkte berøres af en Brand, værdifor- ringes derved, at Maskiner og Apparater, der tjener til deres Konservering, ødelægges ved Brand eller Eksplosion. Det indirekte Tab, der skyldes en Virksomheds Stands- ning (maaske i en særlig travl Tid) paa Grund af Ildebrand, indbefattes derimod ikke i Brandforsikringen; dette Tab, Driftstab, er imidlertid ofte saa skæbnesvangert for den Brandlidte, at Trangen til dets ForsikÆng maa tilfredsstilles. Dette sker gennem den i den nyere Tid opstaaede Driftsforsikring (Chomageforsikring), der drives som særlig Branche med særlige Policer og særlige For- sikringsbetingelser. Glasforsikringens Formaal er at erstatte den Forsikrede saadanne Tab, som han maatte lide ved, at der sker Brud paa fær- digt indsatte Glas (Spejlglasruder i Butikker og Udstillingslokaler, Dørruder, Spejle, Fir- maskilte, endvidere Ruder i almindelige Be- boelseslejligheder), naar Bruddet er en Følge af Storm, Haglvejr, Gaseksplosion, undskyl- delig Uforsigtighed fra den Forsikredes egen eller anden Persons Side eller forsætlig ond Vilje fra Tredjemands Side. Særegen for Glasforsikringen er det, at Erstatningen kan ydes in natura. Ved Indbrudstyveriforsikring hæfter For- sikreren for saadanne Tab, der paaføres den Forsikrede gennem Indbrud. I Almindelig- hed er under Forsikringen indbefattet Be- skadigelser (f. Eks. af Pengeskabe, Møbler etc.), der er en Følge af Indbrud i de for- sikrede Lokaler, og saadanne Skader — ikke blot de faktisk stjaalne Genstandes Værdi — erstattes da ogsaa. Kautionsforsikringens Formaal er i første Linie at beskytte Arbejdsgiveren — Køb- mand, Bank, Industridrivende o. s. v. — mod alle Tab, der gennem hans Funktionærer kan paaføres ham ved disses uredelige Om- gang med betroede Penge, Værdipapirer eller Varer. Det er for Forsikringen som saadan ■err hvilken Betegnelse Funk- tionæren gøn $*j6^este. Prokurister, F orret- ningsførere, Sqksejjterer, Kasserere, Bude, In- cassoagenter; Reffende, Bogholdere, Lager- — alle kan de indbefattes under gö.-*Kautionsforsikring, der af Princi palen kan tegnes for hver enkelt Funktionær for sig eller for et givet Antal Funktionærer under eet. Forsikringen kan imidlertid ogsaa tegnes af Funktionærer og byder i anden Linie disse betydelige Fordele. For Ansæt- telsen i adskillige vellønnede Stillinger, der er særlig betroede, og sotn derfor ogsaa rum- mer en særlig Fare for Besvigelser fra deres Indehaveres Side, er det ofte en Betingelse, at der stilles Kaution. Er en iøvrigt maaske fortrinlig kvalificeret Ansøger om en saadan Stilling nu ikke i Besiddelse af saa velha- vende Forbindelser eller af saa megen pri- vat Formue, at den forlangte Kaution kan stilles i Værdipapirer, Kontanter eller som Borgen fra Familie eller Venner, vilde han være udelukket fra Ansættelsen, hvis ikke Kautionsforsikringen her kom ham til Hjælp. I Almindelighed maa den, der har Ansvaret for en bestemt skadegørende Handling, yde den Skadelidte en vis Erstatning, der fast- sættes af Domstolene og ofte kan være saa betydelig, at den kan ødelægge Paagældendes hele økonomiske Stilling. Da det desuden ikke alene er for Skader, man personlig har forvoldt, men ogsaa for saadanne, der er forvoldt af Personer (Børn, Funktionærer,