Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

287 Fortrinsrente—Forældelse 288 Toldboderne) skal først protokolleres i paa- gældende Told- eller Pakhuskontor. Sam- tidig med Angivelsen indleveres Konnosse- mentet, Fragtbrevet, Udleveringssedlen el. 1. til Afstempling. Derefter undersøges Varerne i Toldbodens Vejerbod, udpakkes og vejes under Toldassistentens Tilsyn. Assistenten anfører Vægt, Brutto Tara og Netto, samt Toldposition paa Angivelsen, der derefter viseres af Toldkontrolløren. Angivelsen ind- leveres derefter paa Toldkassererkontoret, og enten der — eller som i København paa et særligt Kontor — indgives en statistisk Anmeldelse (paa lyserøde Blanketter, der kan faas paa Toldstedet) over Varernes Art, hvorfra de stammer, deres Indkøbspris om- regnet til dansk Mønt, om betalte Fragt samt Toldpositionen. Mod Kvittering for den berigtigede Told, Arbejdspenge etc. kan Varerne derefter fordres udleveret. Fortrinsrente, Nettooverskuddet i en Bedrift, naar Kapitalrente og sædvanlige Driftsomkostninger er udredet. Den frem- kommer paa Grund af visse Fordele ved Produktionen som bedre Jord, central Be- liggenhed, stor Bedrift, Beskyttelsestold, Pa- tenter o. s. V., idet man gaar ud fra de mindst rentable Bedrifter som Norm for Minimaludbyttet. Hvis en Td. Ld. ved Dyrk- ning af Rug f. Eks. giver 15 Td. i Udbytte, og der paa den daarligste Jord med tilsva- rende Beliggenhed og Drift kun avles 10 Tdr. pr. Td. Ld., bliver Fortrinsrenten 5 Tdr. Rug eller med en Pris af 20 Kr. pr. Td. 100 Kr., der ogsaa kaldes Jordrente. For Industriens Vedkommende kan der opnaas en Fortrinsrente enten ved den la- vere Produktionspris pr. Enhed end i de daarligste Bedrifter eller ved den højere Pris, der kan tages ved Beskyttelsestoldens Hjælp. De danske Sukker- og Papirfabrikker er f. Eks. i Stand til at tage 25—30 % mere for deres vigtigste Produkter end den nor- male Pris paa det fri Verdensmarked. For- trinsrenten giver sig her Udslag i det store Aktieudbytte, Henlæggelser til Reservefond etc. og kan nærmest betegnes som Monopol- rente. Handelen maa sædvanlig udrede Fortrins- renten i Form af højere Husleje for Butikker i de stærkt befærdede Gader, hvor Omsæt- ningen og Nettofortjenesten bliver større end i Gader med mindre Færdsel. Noget tilsvarende gælder Beboelseshuse, idet Hus- lejen staar i Forhold til Ejendommens mere eller mindre centrale og fashionable Belig- genhed. Grundrente er det særlige Navn for denne Art Fortrinsrente, der spiller en stor Rolle, især i de større Byer. fortune de nier (fr.), Søformue. Begre- bet har Betydning i Søretten, hvor det drejer sig om, hvorvidt Rederen kun hæfter med sin Søformue (Værdien af Skib og Fragt) eller tillige med sin øvrige Formue, fortune de terre, Landformue. Forvanskning af Telegram. Hvis et indenlandsk Telegram forvanskes saa meget, at det ogsaa efter Telegrafvæsenets Skøn aabenbart forfejler sin Hensigt, erstattes de betalte Gebyrer paa Forlangende. Ogsaa i international Telegrafkorrespondance gælder i Hovedsagen samme Regel. Hvad de retlige Følger angaar, da er Af- senderen ikke bundet ved et Tilbud, som under Telegrambesørgelsen forvanskes, men kan han af Antagelsen se, at der er sket For- vanskning, maa han straks gøre Antageren opmærksom herpaa. Forvaring, se Depositum. For sinkning, Galvanisering af Jærnvarer og Forblying sker i Reglen ved Dypning (sml. fortinnede Varer), dog ogsaa ved Paa- sprøjtning (se Forkobring) el. Elektrolyse (s. d.). Anvendes navnlig ved Plader, Bølge- blik, Spande, Skibs- og Bygningsbeslag, Rør, Søm, Bolte o. a. Zinklaget angribes af Luf- ten, men beskytter Jærnet fuldstændig mod Rust, i Modsætning til Tin. Til Beholdere for Næringsmidler egner det galvaniserede Jærn sig ikke, da der kan dannes giftige Zinkforbindelser. Forældelse. Præskription af almindelige Gældskrav (Laan o. 1.) sker paa 20 Aar, uanset om Skyldneren meget godt vidste, han skyldte Pengene bort, og selv om For- dringshaveren p. T. ikke vidste noget om Fordringen, som han maaske har arvet. Stats- obligationer og andre offentlige Obligationer forældes ligeledes paa 20 Aar, dog skal der for førstnævnte yderligere være forløbet 3 Aar efter den Rentetermin, til hvilken den sidste af de udgivne Renteanvisninger er forfalden til Indløsning. Forældelsesfristen løber fra den Dag, Gælden (Laanet) stiftes, og en