Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

295 fransk Bogholderi- -Frembefragtning 296 delvis Frankering kræves for Tryksager, Prøver og til Udlandet desuden for Forret- ningspapirer og blandede Forsendelser. Alle andre Forsendelser kan afgaa helt eller del- vis ufrankerede. fransk Bogholderi har som Særkende en Udstykning af Journalen i endnu højere Grad end i engelsk Bogholderi (s. d.) ved Special-Journaler for Varesalg, Varekøb, Kasse, Veksler, Anvisninger, Akcepter etc. Dog samles alle disse Journalers Poster hver Dag i en General-Journal Fransk-Brændevin, se Konjak. franske Møllesten fremstilles af en særlig Slags Kvarts, som navnlig faas fra Dep. Marne i Frankrig. Stykkerne kittes sammen og fastholdes af omlagte Jærnbaand. franske Prisnoteringer. Korn og Olie- frø noteres i Francs per 100 ko, Mel Brutto inkl. Sæk. Klid noteres i Havre per 100 el. 1000 ko Netto, Forsendelse sædvanligvis løst i Skib, ligesaa for Oliekager, der noteres per 1000 ko. Markfrø noteres per 100 ko Brutto. Raps- og Linolie noteres per 100 ko. Kaffe noteres per 50 ko med Unit (s. d.) 500 Sække og Type »Santos good average« i Hävre og »Rio bon ordinaire« i Marseille. Sukker no- teres i Paris per 100 ko inkl. Sække. Vin no- teres i Bordeaux per Tonneau å 4 barriques (Oksehoveder) å 225 Liter. Spiritus noteres i Paris per hl å 90 %, ekskl. Fad. franske Skruer, store Jærnskruer med grove Skruegænger og firkantede Hoveder, til Indskruning i Træ. fransk Guld er lyse eller mere rødlige Guldlegeringer eller svagt forgyldte Tombak- lignende Legeringer. Anvendes til Bladguld, Galanterivarer, Urkæder og Smykker. fransk Maal og Vægt hviler paa det metriske System (s. d.). fransk Mønt- og Pengevæsen. Frank- rig har Dobbelt-Møntfod efter Forholdet 1 til l51/2. Pengeenheden er 1 Franc å 100 centimes. Af Guld præges 100, 50, 20, 10 og 5 Francs, af Sølv 5 Francs (cent sous) samt som Skillemønt kun: 2, 1, x/2 og x/5 Franc. Medens Guldmønterne og den legale Sølv- mønt er af 0,900 Finhed, har Skillemønterne kun 0,825 Gehalt. Af Papirpenge cirkulerer Sedlerne fra Banque de France, normalt be- grænset til 5800 Millioner, men under Ver- denskrigen er Maksimum overskredet flere Gange ved optagne Statslaan i Banken. fransk Ton, Meterton = 1000 ko. fransk Valuta-Usance. Paa Børsen i Paris noteres evropæisk Valuta 3 Maaneder eller å vista. Courtage 1 °/00 baade ved Køb og Salg. Valuta paa New York noteres per 100 Dollars og da kun å vista, men ogsaa i Francs kort eller lang Sigt. fra—til som Kvantumsbestemmelse læg- ger Valget — indenfor de givne Grænser — ved fob Salg gerne i Køberens Haand, naar han skal fragte Skib, men ellers sædvanlig- vis i Sælgerens Haand; se iøvrigt cirka* free board (eng.), Fribord (s. d.). free despatch (eng.), fri for Godtgørelse for hurtigere Ekspedition (Lastning eller Los- ning) end i Certepartiet beregnet. free of all average (eng.), fri for alle Fordringer ifølge Havari, forkortet /. a. a., en Klausul i Forsikringspolicen, hvorefter Selskabet kun dækker for Totalskade. free of general average (eng.), se /• g- a. free of particular average (eng.), se /. p. a. free on board, se fob. free on board and trimmed (eng.) er en Bestemmelse ved Kullevering, hvor- efter Kullene (Bunkerkul) skal bringes fob og staves. free trade (eng.), Frihandel, ingen Told- grænse mellem Landene. Fregat, fuldrigget Sejl-Skib med tre Ma- ster, Raasejl og Mærs paa dem alle. Freihandverkauf (t.), Selvhjælpssalg af Varer, med hvis Aftagelse Køberen er i Mora (s. d.). Efter tysk Handelsret kan Selv- hjælpssalg kun ske for Varer, der har en Markeds- eller Børspris. Freizeichen (t.), de Varemærker, som var frit i Brug før den tyske Varemærke- lov af 30. Novbr. 1874, og derfor ikke kan registreres, samt Vaaben, Tal, Bogstaver o. 1. Frembefragtning. Naar et tidschartret Skib atter tragtes bort af Tidsbefragteren, kaldes dette i Retssproget: Frembefragtning. I Handelssproget kaldes den andenhaands Befragter for Rebefragteren og Certepartiet om Frembefragtningen: Sub-Certepartiet (ef- ter det engelske sub-charter). Mellem Reder og Rebefragter er altsaa intet direkte Kon-